Danskerne kan stadig prale af høj valgdeltagelse sammenlignet med andre lande. Men under overfladen lurer demokratiske faresignaler. »Der er varsler om behov for et let forhøjet beredskab«, siger professor Jørgen Goul Andersen. Flere unge i sofaen Det skyldes flere sofavælgere blandt de unge, og en mindre grad af pligtfølelse i forhold til at stemme. I 1979 mente 79 pct. af danskerne, at det er meget vigtigt at stemme for at være en god samfundsborger. I 2000 var 69 pct. af danskerne enige. Og pligtfølelsen er afgørende for, om vi stemmer. »Derfor er gifte mere tilbøjelige til at stemme end enlige. Normen om, at man bør stemme, forstærkes af, at der er to til at øve mildt socialt pres«, siger Goul. Unge synes ikke det er vigtigt Tendensen til flere unge sofavælgere har vist sig op gennem 1990'erne. Ved valget i 2001 blev 24 pct. af de 18-29-årige hjemme i sofaen. Mod 10 pct. af de 40-49-årige. Der er også flere unge, som opfatter det som mindre vigtigt at stemme. Jørgen Goul Andersen mener, at en forklaring på, at Danmark endnu ikke som andre lande har haft store fald i stemmeprocenten, kan være, at de seneste valg med udlændingepolitik som hovedtema har mobiliseret vælgere, som uden et så markant tema ville vælge sofaen.
Pæne stemmetal kan være på retur
Lyt til artiklen
