Danskerne er blevet mere internationale

Danskernes interesse for europæisk politik er blevet ringere i de sidste 25 år, og næsten alle danskere har svært ved at følge med i, hvad der foregår i EU. Alligevel er vores forhold til EU blevet mere positivt, og følelsen af at tilhøre Europa er vokset. »Vi er ikke så snæversynede, som debatten nogle gange kunne give indtryk af«, siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen. Kolonihavementalitet i tilbagegang Goul har for Magtudredningen udarbejdet »en status over demokratiets tilstand set fra borgernes synsvinkel«. Analysen udkommer tirsdag i bogen 'Et ganske levende demokrati'. En af konklusionerne er, at »danskerne er blevet ganske stærkt europæisk orienterede«. »Der er ikke meget tilbage af den danske kolonihavementalitet«, siger Goul. 'Økonomisk betinget fornuftsægteskab' I alle valgundersøgelser siden 1990 er danskerne blevet bedt om at erklære sig mere eller mindre enige i udsagnet: »Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker«. En ekstra undersøgelse i 2003 viser, at 50 pct. af danskerne erklærer sig helt eller delvist enige i udsagnet. Det er første gang, et lille flertal er mere enige end uenige. Jørgen Goul Andersen beskriver danskernes forhold til EU som et »økonomisk betinget fornuftsægteskab«, men med voksende kærlighed i de senere år. »Vi har fået et meget mere positivt forhold til EU, men derfor kan der sagtens være stor skepsis over for at flytte magt over et bestemt område til EU og over for bureaukratiet«, siger Jørgen Goul Andersen. Skepsis udspringer af tilfredshed Danmark ligger på niveau med Tyskland og over Frankrig målt i tilslutning til EU-samarbejdet. Helt i top er danskernes fornemmelse af, at vi har fordele af at være medlemmer af EU. Jørgen Goul Andersen mener, at en del af den danske EU-skepsis kommer af vores generelt positive holdning til det danske demokrati. »Danskerne føler sig meget godt tilfredse med det danske demokrati. Derfor har vi mere at miste ved at overgive magt til EU end f.eks. italienerne«, siger Jørgen Goul Andersen. Øget globalisering viser sig også som velvilje til at give afkald på økonomiske fordele for at hjælpe nye og fattige EU-lande. Og som »overvældende tilslutning« til en aktiv dansk udenrigspolitik. 'Idealerne lader en del tilbage at ønske' Analysens status på demokratiet viser, at resultatet afhænger af, hvilken målestok der bruges. »I forhold til idealerne lader det danske demokrati en del tilbage at ønske. Men i forhold til tidligere er det gennemgående godt, og i forhold til andre lande er det næsten usmageligt godt«, siger Jørgen Goul Andersen. I en international sammenligning er danskerne meget interesserede i politik. Både lokalt og nationalt og i europæisk og international politik. Interessen for national politik er stigende - trods debatten om, at magten flytter fra Folketinget til EU og kommuner. Og danskerne har nemmere ved at følge med i, hvad der foregår i Folketinget, end i, hvad der foregår i deres egen kommune. Til gengæld finder de fleste det svært at følge med i EU-politik og i, hvad den danske regering foretager sig i EU. Større politisk selvtillid »Det er formentlig udtryk for, at lokalpressen ikke har det så godt, mens du næsten ikke kan undgå at følge med i, hvad der foregår i Folketinget, fordi der er så meget mediedækning«, siger Jørgen Goul Andersen. Til gengæld har danskerne lettest ved at overskue kommunen, når det gælder om at vide, hvad man skal gøre for at påvirke en beslutning. Det er sværere at overskue i Folketinget, og helt umuligt i EU, hvor 81 pct. oplever det som svært at finde ud af. Og myten om, at de unge er mere internationale og har lettere ved at overskue EU, holder ikke. »De unge glimrer ikke ved en stor europæisk interesse og engagement. Det har nok været mere ønsketænkning end veldokumenteret«, siger Goul. Støtte politisk selvtillid Danskernes politiske selvtillid er øget i de sidste 30 år. I 1971 var 80 pct. helt eller delvis enige i, at politik kan være så indviklet, at »folk som jeg ikke rigtigt kan forstå, hvad der foregår«. I 2001 var andelen faldet til 58 pct. Den store interesse for politik giver sig også udslag i stor debatlyst. Danskerne diskuterer gerne politik med familie, venner og kolleger. Men helst ikke med naboen. »Danmark er et af få lande, hvor det er i orden at tale politik med sine kolleger. Mens man i Tyskland har det med kollegerne som med naboerne«, siger Jørgen Goul Andersen. Selv om danskerne interesserer sig levende for politik, så er der ikke ret mange danskere, der opfatter politik som meget vigtigt. »Vi er vældig interesserede, men det betyder ikke ret meget. Den danske holdning er opskriften på anti-fundamentalisme«, siger Jørgen Goul Andersen. Kønsforskelle udjævnet Analysen viser også, at tidligere tiders kønsforskelle i demokratiet stort set er udjævnet. Dog er kvinderne lidt mindre interesserede i europæisk og international politik end mændene. Der er dog en undtagelse for kønsudligningen. I de politiske partier er kvinder stadig lige så dårligt repræsenteret som for 30 år siden. »På alle andre områder er der sket en kolossal udligning mellem kønnene. Men lige præcis i partierne er der ikke sket det mindste. Det tyder på en fornyelse, der er gået helt uden om partierne, og er dybt beskæmmende for dem«, siger Jørgen Goul Andersen.