Universiteter slækker på kravene

Svære universitetseksamener gøres lettere, og pensum reduceres, så flere studerende kan klare sig igennem end tidligere. Det er konsekvensen af, at bevillingerne til universiteterne - det såkaldte taxameter - kun udløses, hvis de studerende består. Fag med høj faglig profilering bliver ugleset Det mener fem fremtrædende professorer, som højst usædvanligt står frem og indrømmer, at universiteterne lader studerende bestå, som ikke burde. »De fag, hvor for mange dumper, justerer man lige lidt ned, og fag med høj faglig profilering bliver ugleset. Hvis samfundet gerne vil have høj faglighed, så skal de ikke præmiere, at man slipper flere studerende igennem«, siger professor Peter Harder, Engelsk på Københavns Universitet. Bekymring over taxameter på gymnasier Han og fire andre professorer er gået sammen i en 'formandsmafia', efter at de hver især stod i spidsen for Undervisningsministeriets Kernefaglighedsudvalg med bud på fremtidens uddannelser i dansk, matematik, naturfag og fremmedsprog. De tager nu bladet fra munden i bekymring over, at taxametersystemet også skal indføres på gymnasierne. »Vi fatter ikke, at man laver en gymnasiereform for at højne fagligheden, og så vil man gøre deres finansielle situation afhængig af at få flest muligt igennem tælleapparaterne«, siger Peter Harder. 'Man lærer mindre' Som studieleder på Institut for Engelsk fra 1999 til 2002 indførte han en studieordning, som skar ned på undervisningstimer, pensum og feedback på skriftlige opgaver. »Man lærer helt klart mindre med den studieordning, jeg indførte. Derfor er vi nødt til at slække på kravene til eksamen, og så er det klart, at der slipper flere igennem nu«, siger Harder. »Taxameteret måtte på lang sigt føre til kvalitetsfald, for det indfører markedstænkning, som præmierer kvantitet i stedet for kvalitet. Ingen kan ved deres fulde fem tro, at det ikke fører til, at der kommer flere kandidater ud, og måske flere, end der burde«, siger Per Øhrgaard, professor i tysk, Handelshøjskolen. Niels Bohr Instituttet en pølsefabrik Ifølge direktør på Niels Bohr Instituttet, Nils O. Andersen, er hans institut blevet en pølsefabrik, som har fordoblet kandidatproduktionen for at få stordriftsfordele - dog uden at slække fagligheden. »De mange arbejdsløse humanister vidner om et effektivt produktionsapparat, hvor man ikke tænker på, om de kan bruges bagefter, fordi det ikke er et succesparameter«, siger Nils O. Andersen. VK: Det bedst mulige Regeringen mener, at taxameteret er det bedst mulige system. Men formand for Forskningsudvalget, Hanne Severinsen (V), er villig til at se på, om det skal suppleres. »Taxameteret kunne være en slags grundbeløb, og så kunne man få penge for andre succeskriterier - f.eks. kvalitet, og at de studerende får et job«, siger Hanne Severinsen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander.