SF vil have EU-regler om skat

SF er ikke bange for mere integration i EU. Tværtimod foreslår spidskandidat Margrete Auken, at Danmark og de øvrige lande opgiver vetoretten, når det gælder selskabsskat. I stedet skal et flertal af EU-landene kunne gennemtrumfe en bundgrænse for, hvor lavt skatten må sættes. »Og den bundsats skal gerne være høj, for eksempel 35 procent«, siger Margrete Auken. Dermed er SF nu på skatteområdet klar til at gå videre end både Venstre og konservative, som begge mener, at skat skal blive ved med at være et nationalt anliggende. Formålet med forslaget er at hindre landene i at tiltrække udenlandske virksomheder ved at lokke med lav - eller slet ingen - selskabsskat. I dag varierer skatten fra 0 procent i Estland til 40 procent i Italien. Danmark ligger cirka midt i feltet med en selskabsskat på omkring 30 procent. »Jeg er slet ikke bange for at foreslå mere integration på det her område. Tværtimod gavner det demokratiet, hvis vi flytter beslutningen over i det fælles forum, når det handler om sådan et grænseoverskridende emne«, siger hun. For få år siden var enhver tale om fælles EU-regler om skat tabu i dansk politik, men i dag erklærer de fleste centrum-venstre-partier sig stort set enige med SF. Selv unionsskeptikerne i JuniBevægelsen er med på vognen: »Idéen om at koordinere er god. Det er vigtigt at have en minimumssats. Det er en partipolitisk diskussion, hvor høj satsen så skal være - de borgerlige vil mene, den skal være lav, mens venstrefløjen vil sætte den højt, så det vil jeg ikke komme med et bud på«, siger Trine Pertou Mach fra JuniBevægelsen. Støtte fra S Også Socialdemokraterne er positive: »Det har længe været min opfattelse, at vi skal bygge noget op imod den forstærkede skattekonkurrence. Den udhuler på længere sigt finansieringen af velfærdsstaterne. Derfor skal vi prøve at finde frem til et fælles beregningsgrundlag selskabsskat. Det er ekstremt kompliceret, men det gør det ikke mindre vigtigt«, siger Poul Nyrup Rasmussen (S). Derimod er der mere tøven blandt de borgerlige kandidater til EU-parlamentet. »Jeg går ind for konkurrence på skat mellem landene, så jeg vil ikke støtte et forslag om en minimumssats«, siger Venstres spidskandidat, Karin Riis Jørgensen. Men risikerer man ikke, at de offentlige kasser mister masser af penge, når EU-landene konkurrerer på at tilbyde lavest mulig skat?

»Måske, men jeg synes ikke, EU skal harmonisere på det område. Med ØMU'en kan landene ikke længere konkurrere på at have laveste rente. Skattesatserne må landene selv afgøre«. Også den konservative Gitte Seeberg er skeptisk. Hun afviser enhver tanke om at træffe den slags beslutninger med flertalsafgørelse - dvs. at et flertal kan gennemtrumfe en bestemt sats, selv om enkelte lande er imod. »Skat er et nationalt anliggende, og det skal det blive ved med at være«, siger hun. Men hvis alle lande kan blive enige, vil Seeberg godt acceptere en fælles minimumssats - hun synes dog, at 35 procent lyder lige i den høje ende. »Jeg har ikke noget imod en fælles minimumssats, men jeg synes, 20-25 procent virker fornuftigt«, siger hun. »Derfor skal vi ud« Dermed er de borgerlige mest på linje med Folkebevægelsen mod EU, der også er imod. »Forslaget er jo pakket ind, så det lyder vældig betagende, men EU skal ikke blande sig i skattepolitik. Det er et smart valgkneb, der handler om at få mere union ad bagdøren«, siger Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen og medlem af DKP/ ML. Men risikerer man ikke, at firmaerne bare flytter derhen, hvor skatten er lavest?

»Jo, men EU skubber jo på den udvikling med den frie bevægelighed i det indre marked. Det er derfor, vi vil helt ud af EU«.