Den danske Cuba-fange fortæller sin historie

Den danske fange på Guantánamo, Slimane Hadj Abderrahmane, træder i dag ud af skyggen og fortæller om sine 747 dage i amerikansk fangenskab på Cuba. Samtidig beretter han for første gang om omstændighederne, der i december 2001 førte til hans tilfangetagelse i Pakistan. 'Uden Allah var jeg blevet sindssyg' Det sker i forbindelse med en bog om hans liv, som udkommer på tirsdag. Efter gennem tre måneder at have vænnet sig til friheden i Danmark, afslører Abderrahmane, at han ikke føler sig som en knækket mand. Opholdet i interneringslejren i Det Caraibiske Hav var en »psykisk belastning«, men han overlevede på sin muslimske tro, siger han: »Uden Allah var jeg blevet sindssyg«. Gradvis vækkelse Slimane Hadj Abderrahmane er 30 år og har dansk mor og algerisk far. Han er født på Sjælland og flyttede som syvårig til Algeriet med sin familie. Her levede han i tolv år, indtil han vendte tilbage til Danmark, fik en studentereksamen og begyndte at studere matematik samtidig med, at han dyrkede teknomusik. Hans religiøse vækkelse skete gradvist, men det var tv-billederne fra russernes bombardement af den tjetjenske hovedstad Grosnij, der trak ham dybere ind i islam og overbeviste ham om, at han måtte ud i verden og kæmpe med sine »muslimske brødre«. Abderrahmane begyndte at komme i Grimhøj-moskéen i udkanten af Århus og fik via kontakter i London skaffet sig en enkeltbillet til hellig krig. Han lægger ikke skjul på, at han i 2001 rejste til Afghanistan med det ene formål at modtage militærtræning, så han kunne komme til Tjetjenien og slås for den muslimske sag. 11. september Han nåede det imidlertid aldrig, siger han, for så kom 11. september og USA's angreb på Afghanistan. Inden han blev drevet på flugt til Pakistan, fik han en kort instruktion i at betjene et Kalasjnikov-gevær og kaste en håndgranat. Men han har aldrig løsnet et eneste skud under kamphandlinger. Efter en strabadsfyldt vandretur gennem Tora Bora-bjergene krydsede han sammen med en gruppe andre unge muslimer grænsen til Pakistan, hvor han straks blev taget til fange og anbragt i et pakistansk fængsel. Senere blev han flyttet til en amerikansk fangelejr, der i al hast var indrettet i lufthavnen i den afghanske by Kandahar. Da Slimane Hadj Abderrahmane i februar 2002 ankom til Guantánamo-lejren, blev han udstyret med fangenummeret DK/00323 og anbragt i et trådbur på godt to gange to meter med et halvtag, der beskyttede mod den tropiske sol. Han besluttede sig for at lære Koranen udenad - en side om formiddagen og én om eftermiddagen. »Jeg følte faktisk, at dagene gik hurtigt, fordi jeg havde lagt et program med koranlæsning og udenadslære. Nogle gange havde jeg dårlig samvittighed over, at jeg aldrig nåede det hele«, siger han. Forstår amerikanerne Den danske Cubafange havde mentalt indstillet sig på, at han kunne komme ud for noget meget ubehageligt under sin lange rejse mod hellig krig. Om den amerikanske behandling konkluderer han: »Jeg kan godt forstå, at USA efter det, der skete 11. september 2001, følte sig tvunget til at handle og tage krigsfanger. Jeg kan også godt sætte mig ind i, at det kan være svært at finde beviser i Afghanistan, og at sagerne derfor kan tage lang tid. Men hvorfor behandlede de os fanger som dyr? På Cuba fik vi ikke en celle. Vi fik et bur med mindre plads, end man giver en eksotisk fugl i Zoologisk Have«. Hellig krig Slimane Hadj Abderrahmane fastholdt over for amerikanerne, at han godt kunne finde på at drage i hellig krig, hvis de løslod ham. Det var hans religiøse pligt, forklarede han: »Hvis muslimer bliver angrebet og invaderet, så skal vi ifølge islam forsvare os selv, vores familie, ejendele, jord og tro. Sådan er jihad«. Men da hans løsladelse nærmede sig, skrev han alligevel under på, at han aldrig ville kæmpe for al-Qaeda og Taleban, deltage i terror eller konspiration mod USA og dets allierede eller gå i hellig krig andre steder i verden. Han spurgte, om det med væbnet jihad - hellig krig - ikke kunne stryges af listen. Svaret var: take it or leave it. Forsøger at finde den normal tilværelse I dag er Slimane Hadj Abderrahmane en fri mand. Foreløbig forsøger han at finde tilbage til en normal tilværelse i Danmark. Han har en plan om »at læse videre«, men tør ellers ikke gætte på, hvad fremtiden bringer. Den danske regering har sagt, at der ikke er beviser til at rejse tiltale mod ham. Samlet set har han ikke noget at udsætte på regeringens håndtering af hans sag. For som han siger: »Amerikanerne gør alligevel kun, hvad de selv vil«.