Kvinderne bliver ombejlet fra alle sider, når valgkampen op til EU-parlamentsvalget for alvor går i gang i de næste to uger. Kampen står om tvivlerne, som risikerer at tilbringe valgdagen hjemme i sofaen, og særligt mange kvinder er i tvivl. »Jeg går helt bevidst efter kvinderne i min valgkamp«, siger Venstres spidskandidat Karin Riis-Jørgensen. »Mange af mine mandlige kolleger synes ofte, at jeg gør emnerne for konkrete og taler på et for lavt niveau. Men jeg tror, at det er det, der præcis er relationen til hverdagen, der mangler i debatten. De store visioner bliver for fjerne for de fleste«. Karin Riis-Jørgensen mener, at de mange kvindelige tvivlere afspejler, at kvinder interesserer sig mere for de nære ting, og at det ikke er lykkedes at formidle, at EU-parlamentet netop beskæftiger sig med emner som miljø, fødevarer og forbrugerinteresser. »Debatterne bliver ofte for tekniske og ikke sat ind i en dagligdags sammenhæng«, siger hun. EU ind i hverdagen Samme holdning har Socialdemokratiet. »Vi er ikke gode nok til at forklare, at arbejdet i EU-parlamentet netop handler om de ting, mange kvinder interesserer sig for«, siger politisk ordfører Frank Jensen (S). »Der ligger en stor opgave både for kandidaterne og for partierne i at skabe en større forståelse for det hverdagsnære i EU-parlamentets arbejde«. Venstre slår Nyrup Frank Jensen frygter, at usikkerheden vil få endnu flere vælgere til at lade være med at stemme. Ved forrige EU-parlamentsvalg stemte kun halvdelen. »Det er en stor udfordring overhovedet at få vælgerne til at stemme. Vi er fortrøstningsfulde i forhold til valgets resultat, men angste for, at for mange vælger sofaen«, siger Frank Jensen. Socialdemokraterne står i en ny Vilstrup-måling ellers kun til at få 13 procent af stemmerne til EU-parlamentsvalget. På trods af den absolut mest kendte spidskandidat, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. V står til 18 procent. »Det er, fordi det handler om politikkens indhold. Ikke personerne«, mener Karin Riis-Jørgensen - som kun to procent af vælgerne kan nævne ved navn. Den analyse er rigtig, når det gælder folketingsvalg, men ikke nødvendigvis ved et mere fjernt EU-valg. »Der er ingen tvivl om, at personer betyder langt mere ved dette valg. Også fordi der skal vælges så få«, siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. Vilstrup-analysen viser, at JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU tilsammen kun vil få seks procent af stemmerne. Mod 23,4 i 1999. »De to bevægelser ligger helt døde mellem valgkampene. Nu går medievalgkampen for alvor i gang, og europæisk politik er utroligt følsom over for kampagner«, siger Jørgen Goul Andersen. line.prasz@pol.dk christine.cordsen@pol.kd
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























