Ny social indsats mod demens

Lyt til artiklen

Hvor langt kan man nå med samtaler, støtte, rådgivning og praktisk vejledning af demente? Det skal en ny undersøgelse med 500 demensramte danskere afklare. Ifølge en af undersøgelsens nøglepersoner, professor Gunhild Waldemar, HS Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, er det den største undersøgelse, noget land hidtil har udført på dette område. Omkring 55.000 danskere lider af moderat til svær demens. »Der er jo allerede lavet masser af test med de nye typer af medicin til demente. Men selv med den bedste medicin til rådighed er vejledning og rådgivning nødvendigt for alle, der rammes af demens, og for deres pårørende. Det er derfor meget spændende at se, hvor meget vi kan nå gennem denne tidlige sociale indsats over for demens«, siger Gunhild Waldemar. Fem regioner er med i projektet: Ribe, Ringkjøbing, Roskilde og Vestsjællands Amter samt Hovedstadens Sygehusfællesskab, der omfatter Københavns og Frederiksbergs Kommuner. Alzheimer-ramte De konkrete programmer bliver i hver region sat i værk i et lokalt center, der får 100 demente og deres nærmeste pårørende knyttet til sig. Alle patienterne er mennesker, der for nylig har fået stillet diagnosen Alzheimers sygdom. »I dag er det muligt at stille diagnosen demens meget tidligt i forløbet, og det giver nogle særligt gode muligheder for en tidlig indsats. Netop fordi deres sygdom kan opdages så tidligt, bliver det også muligt at få patienterne selv i tale, og det er naturligvis en stor fordel«, fremhæver Gunhild Waldemar. Undersøgelsen vil sammenligne to forskellige tilbud om støtte og rådgivning, og patienterne deles i to grupper ved lodtrækning - præcis som hvis der var tale om afprøvning af en ny slags medicin. Den ene gruppe får tilbudt tre samtaler i løbet af et år. Samtaler, hvor man systematisk kommer omkring alle de aspekter, der er ved at være nydiagnosticeret dement: svigtende hukommelse, psykiske symptomer, påvirkning af nattesøvn, dagligdagsaktiviteter, familieliv og livskvalitet. Hvis samtalerne afslører særlige behov, kan den demente samt de pårørende henvises til egen læge eller til et andet relevant tilbud i amtet eller kommunen. Den anden gruppe får tilbudt seks samtaler og et kursus, hvor patienter og pårørende bliver undervist hver for sig. Aktivt indgreb Projektet er døbt DAISY - Danish Alzheimer Intervention StudY - og er, som navnet fortæller, et såkaldt interventionsstudie. Det betyder, at man ikke bare undersøger, hvordan det er gået en bestemt patientgruppe - man griber også aktivt ind og påvirker behandlingen undervejs. »Selv om undersøgelsen er bygget op på samme måde som et traditionelt lægeligt studium, er det ikke så nemt at måle virkningen af en social indsats som effekten af medicin. Men vi forsøger at gøre det og vil bl.a. spørge deltagerne ud om deres opfattelse af forløbet«, siger Gunhild Waldemar. Resultaterne fra undersøgelsen skal munde ud i klare anbefalinger til amter og kommuner om det fortsatte sociale arbejde med de demente. Socialminister Henriette Kjær (K) synes rigtig godt om ideen. I en pressemeddelelse siger ministeren: »Der har været en tendens til, at vi hjælper demensramte i en sen fase af sygdommen. Jeg synes derfor, at det er positivt, at man arbejder på at hjælpe så tidligt som muligt med sociale tilbud«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her