År for år bliver eleverne bedre til at læse og regne. Sådan lyder Frederiksberg Kommunes konklusion efter tre år med obligatoriske test i kommunens syv folkeskoler. »Resultaterne viser entydigt, at niveauet går op år for år«, siger Jan E. Jørgensen (V), formand for Frederiksberg Kommunes Børne- og undervisningsudvalg. De obligatoriske test blev indført i maj 2001, da man fra politisk side ønskede en større føling med, om eleverne vitterlig når de faglige mål, som Frederiksberg Kommune har sat. Der testes i ordlæsning i 1. og i 2. klasse, i matematik i 2. og 6., samt i læsning i 6. og 8. klasse. Eleverne læser bedre For hver gang man har gennemført testene, er elevernes læsefærdigheder blevet forbedret, fremgår det af et notat fra 6. maj fra Kulturdirektoratet i Frederiksberg Kommune. Her beskrives blandt andet, hvordan andelen af sikre læsere i både 1. og 2. klasse er steget samtidig med, at andelen af usikre læsere er faldet. Det fremgår også, at eleverne på Frederiksberg rent »læsemæssigt ligger langt over landsnormen fra 1999 i alle læsekategorier«. »Jeg vil vove den påstand, at alle vores elever gør større fremskridt, end de ville gøre, hvis der ikke var test. For eksempel er gruppen af elever, der var meget dårlige til at læse, stort set forsvundet«, siger Jan E. Jørgensen (V). For matematik er resultaterne mindre entydige, da prøverne primært består af opgaver, hvor eleverne kan vælge mellem svarmuligheder og kan være heldige at gætte rigtigt. Men testene betyder samlet set, at der er stor fokus på matematikfærdigheder, og det øger i sig selv niveauet, konstateres det. Store forskelle Resultaterne bruges ikke kun til at måle sig med resten af landet, men også til at analysere, hvorfor der er så store forskelle på skolernes præstationer, selv når der er tale om skoler med ensartede elevgrupper. »Vi kigger på, hvorfor én klasse læser så meget bedre end en anden tilsvarende klasse. Det kan for eksempel skyldes valget af læsebogssystem, hvilket vores specialundervisningskonsulent så kan drøfte med skolernes koordinator på området. Dermed sker der en erfaringsopsamling, som kommer alle skolerne til gode«, siger Anne Nyholm, pædagogisk-administrativ konsulent i Frederiksberg Kommunes Kulturdirektorat. Lærerne var i starten skeptiske, men har taget testene til sig. »Holdningen er ikke negativ, men heller ikke positiv. Man laver testene, fordi man skal, og arbejder seriøst med dem«, siger Leif Andersen, formand for Frederiksberg Kommunelærerforening. For forældrene har testene to fordele, mener formanden for skolebestyrelsen på Ny Hollænderskolen, Malene Rohde Christensen. Dels kan forældrene følge med i skolens konkrete tiltag over for bestemte elever og klasser. Dels ved man, hvilke krav og forventninger man kan stille til skolen og til sit barn. Men testene må ikke tage overhånd: »De skal ikke fylde for meget i elevens hverdag, men bruges som et redskab til lærerne og til os forældre«.