På jagt efter alternativer til ubegrænset vækst

»Økonomer sidder på alle magtfulde positioner i samfundet. De taler om naturkapital og humankapital - altså død kapital, der skal vækkes til live af penge. Uden forrentning er noget - for eksempel en lærke - ikke en krone værd«. Redaktør af bladet Salt, lektor John Holten-Andersen fra Danmarks Tekniske Universitet blæser til kulturkamp mod den tankegang, der præger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), direktør Bjørn Lomborg og Copenhagen Consensus. »Hvis den grønne bevægelse skal genvinde initiativet, så er det afgørende vigtigt, at vi vrister os fri af økonomernes forkvaklede sprog og finder et sundt, livsbekræftende og levende sprog«, lød det på Global Samvittighed-konferencen fra John Holten-Andersen. I ydmyghed over for dén opgave gav han ordet til skuespiller Kirsten Olesen, der læste frydefulde digte af afdøde Thorkild Bjørnvig. Kulturen inviteret til kamp Kulturen bliver altså inviteret med ind i den kamp, der siden 1980'erne har raset mellem tilhængere af 'det frie marked' og 'den bæredygtige udvikling'. På Global Samvittighed er de enige om, at der skal findes alternativer til ukontrolleret vækst. Derimod er der delte meninger om, at vi i vores rige del af verden ligefrem skal begrænse forbruget. Termostat på forbruget Præsidenten for World Watch Institute, tidligere direktør for Norsk Esso Øystein Dahle, tager et billede i brug for at forklare, hvad han mener: Hvis vi har 10 grader i vores stue, skruer vi op for varmen. 15 grader er for koldt. 20 grader virker o.k., 25 er i overkanten, 30 grader klart for meget. I den rige del af verden er boliger forsynet med termostater - ofte fra Danfoss - til at sikre en behagelig temperatur. På samme måde har vi brug for at sætte en økotermostat på overforbruget: »Man kan ikke købe sig til tilfredshed, men hele det økonomiske system er indrettet på det«, siger Øystein Dahle. Han nævner, at amerikanerne i gennemsnit har firdoblet deres indtægter siden 1955. Trods den enorme stigning i velstand, så er andelen af tilfredse faldet. Senest har rigdommen endda ført til en fedmeepidemi. »Vi pøser på og pøser på«, siger Øystein Dahle, der opfordrer folk til at spørge sig selv, hvornår nok er nok. Og om hvorfor vi er rige på ting, men fattige på tid. Koraller i stikken Naturvidenskaben viser, at mennesket er ved at påvirke grundpiller i naturens kredsløb i det lukkede system. Prorektor, havbiolog Katherine Richardson fra Aarhus Universitet fastslår, at atmosfærens indhold af kuldioxid og methan er højere nu end på noget tidspunkt i 450.000 år. Forskerne ved, at der er et tæt forhold mellem CO{-2}- og methankoncentrationer og temperaturer. De ved, at der har været en klar opvarmning de seneste 20 år. Og de ved, at ekstra CO{-2} ændrer havenes surhedsgrad så hastigt, at der i 2065 måske ikke er ét eneste sted tilbage med optimale forhold for koralrev. »Ikke en eneste økonomisk model tager hensyn til, at korallerne kan forsvinde«, siger Katherine Richardson med klar adresse til 'Lomborgs økonomer'. Hun rækker dog en naturvidenskabelig hånd ud: »Sammen skal vi lave prioriteringer, så vi kan efterlade en verden, vi kan være bekendt«, foreslår hun.