Lomborg-økonomer kræver CO2-afgifter

Et ungdomsoprør har ramt Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus-konference. De unge forskere, Lomborg har inviteret til at vurdere ti af verdens største problemer i et parallelt forløb med otte topøkonomer, afviste at købe præmissen for debatten om klima. De unge insisterer på at diskutere forbedringer af FN's klimaaftale fra Kyoto. Deltagerne på ungdomskonferencen placerer sig dermed på linje med de økonomer, naturvidenskabsfolk og politikere, der verden over netop nu arbejder på at formulere bud på, hvordan Kyotoaftalen kan blive udviklet frem i tiden. Aftalen, der er tiltrådt af 122 lande, opererer nemlig 'kun' med årene 2008-2012. Debatten om tiden efter 2013 starter snart. Lande skal straffes De unge foreslår blandt andet, at FN via handelsorganisationen WTO får mulighed for at straffe de lande, der ikke tilslutter sig. Altså USA, Australien, Liechtenstein og Monaco. Men de økonomer, der har lavet klimaoplæg til Copenhagen Consensus, tager udgangspunkt i en anden politisk verden end Kyotopro8ces8sen. Til at forsvare, at det er fornuftigt at investere i klimapolitik, har Lomborg valgt senior fellow, dr. William R. Cline fra USA. Han mener, at globale CO2-afgifter er mere effektive end Kyotoaftalens måder at nå mål på, men at Kyotoaftalen er bedre end ingenting. Globale CO2-afgifter blev forkastet som politisk urealistisk, længe inden Kyoto blev opfundet. I stedet for valgte politikerne at sætte lofter på de rige landes udslip af drivhusgasser ndash og opstille regler for handel med CO2-værdipapirer for at sikre mest miljø for pengene. Mellem nul og niks En uafhængig iagttager, direktør John Drexhage fra Institut for Bæredygtig Udvikling (IISD), tror ikke på succes for globale CO2-afgifter. »Chancen ligger mellem ingenting og nul«, siger han. Dr. Cline erkender, at det bliver svært, men at USA kunne få dækket sin enorme statsgæld ved at lægge CO2-afgifter på olie, kul og gas. På Copenhagen Consensus har Lomborg valgt to USA-professorer ndash Robert Mendelsohn og Alan S. Manne ndash som modspiller til Cline. Men de er begge lodret imod Kyotoaftalen. Ligesom præsident George W. Bush mener de, at Kyoto er alt for dyr for USA. Mendelsohn og Manne taler for lave CO2-afgifter i mange år frem. »Jeg anbefaler, at vi starter beskedent. Det er ikke nødvendigt for denne generation at yde ofre. Det er vigtigere, hvad vores børnebørn gør«, siger Robert Mendelsohn. Vent til efter 2050 Han mener, at det bedre kan betale sig for alvor at gøre en indsats omkring 2050 - altså efter at sneen på Kilimanjaro ifølge naturvidenskabelige eksperter sandsynligvis er smeltet bort for altid. Og efter at CO2-udslip har ændret surhedsgraden i oceanerne så meget, at koralrevene risikerer at uddø. Men Alan S. Manne mener, at mennesket har et eller to århundreder til at »løse problemet«. Han for8venter ikke de store omkost8ninger for fiskeri, landbrug og skovbrug. De helt store økonomiske tab vil først komme om mange år som tab af biologiske arter og eventuelt ændrede havstrømme, mener han, der vil starte med små CO2-afgifter og så gribe kraftigere ind senere, når »folks vilje til at betale er større og teknologien er til rådighed«. Kyoto-hvaffornoget På ungdomskonferencen spurgte deltagerne flittigt til alle mulige aspekter, men en del af svarene ignorerede, at FN har en klimaaftale, som Rusland har lovet at sætte endeligt i kraft: Eksempel 1: Lina Haddad fra Jordan ville vide, hvorfor udviklingslande ikke kan plante træer og udnytte, at de suger CO2 fra atmosfæren. Svaret fra Mendelsohn var, at CO2-optag i træer er vigtigt. Tilføjelsen at Kyotoaftalen faktisk giver rige lande lov til at investere i den slags skovprojekter i den tredje verden ndash kom aldrig. Eksempel 2: Sonja Alvarado Arnez fra Bolivia konstaterede, at vi ser påvirkninger af naturen allerede. »Hvorfor skal vi efterlade valgene til næste generation. Hvor bæredygtigt er det«, spurgte hun Cline, Mendelsohn og Manne. »Vi skal starte nu, men det tager tid at bygge institutioner. Det, vi diskuterer, er, hvor hårdt vi skal tage fat«, svarede Robert Mendelsohn og ignorerede dermed, at der allerede er oprettet et sekretariat til at bygge bro mellem Nord og Syd. Eksempel 3: Alle er enige om, at det bliver ulandene, der kommer til at lide mest under et ændret klima. Moses Namanya fra Uganda påpegede, at Sahara udvider sig ndash dels fordi de lokale regeringer ikke gør nok for at undgå det, dels som følge af et varmere klima. Mendelsohn sagde, at »det er nødvendigt med en kompensationspolitik«. 400 millioner i fond Men ingen nævnte over for de unge, at det er aftalt under Kyotoaftalen, at en række ilande (minus USA) til en start lægger godt 400 millioner dollar i en fond, der skal kompensere. De unge valgte tirsdag, at de hellere vil bruge flere penge på at bekæmpe sult frem for på sygdom, korruption og en forstærket Kyotoaftale.