Kæledyr får patienter til at spinde

Savlende hunde, kattehår og nævenyttige papegøjer. Umiddelbart et mareridt på en sygehusgang. Men ren medicin for sjælen for patienter, der er indlagt i længere tid, og som savner deres kæledyr - særligt børn og gamle. På børnehospitalet Great Ormond Street i London er kæledyr på sygebesøg et lige så normalt syn som forældre, søskende, tanter og onkler. 'Fantastisk effekt' Som i de fleste engelske storbyer har hospitalet lavet særlige områder, hvor kæledyr - oftest logrende hunde - med god samvittighed kan hoppe op ad deres ejermand og give et trøstende slik på kinden uden at være til fare for andre patienter. »Den effekt, dyret har på patienten, er fantastisk«, siger den engelske sundhedspsykolog June McNicholas, ph.d. fra Warwick University. »Ofte byder dyret på trøst og støtte på en måde, som for eksempel kræftpatienter ikke altid får af familien, fordi den selv er i en tilstand af chok«. På en konference for sygeplejersker fremlagde hun i sidste uge en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af de lodne og fjerklædte væseners effekt på menneskers helbred. Hun mener, at alle hospitaler bør tillade besøg af dyr, specielt på børneafdelinger. Og har man ikke selv et kæledyr, kan man tilbydes 'dyre-terapi' som på børnehospitalet i London. Her tropper særligt uddannede besøgsvenner op på hospitalet med hunde, katte, marsvin, ildere og kaniner, der er testet for sygdomme af dyrlæger og trænet til at være sammen med børn. Typisk nyrepatienter eller ortopædisk opererede børn. Fordi personen med dyret i favnen forbindes med noget positivt, opstår der hurtigt et tillidsforhold. »Børnene taler med dyrevennen på en helt anden måde, end de taler med en læge. For eksempel om en forestående operation, de er bekymret for«, siger hun. Dyr på p-pladsen Herhjemme er der ingen planer om at give dyrene deres eget navneskilt på hospitalsdøren. »Det er et problem med hensyn til hygiejnen, for vi har også børn med allergi«, siger Merete Thomsen, ledende oversygeplejerske på børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup. Derfor må dyrene stadig trykke næsen flad mod ruden, hvis de vil hilse på deres ejermand. »Vi har ikke spor imod, at børnene for eksempel står ude på parkeringspladsen med dyret. Men at bringe det ind på afdelingen ville kræve en nærmere diskussion af de hygiejniske forhold«. Den engelske forsker var på forhånd indstillet på at høre et ramaskrig fra sundhedspersonalet over den nye tankegang. »Det er en helt naturlig reaktion«, siger hun og understreger, at børnene selvfølgelig skal være 'raske nok' til at blive udsat for dyr. »Men så snart de er ovre den mest kritiske periode, skal dyrene have adgang på hospitalsgangen. Vi siger ikke, at der ikke er nogen risiko ved det her. Men ved at tage sine forholdsregler kan man skabe et kontrolleret miljø og bl.a. sikre, at de, der ikke kan lide eller tåle dyr, bliver fri for dem«, siger hun. Ud over at sprede glæde, lugt og lyde på hospitalets hvide gange øger dyrene helbredelsen, viser forskerens undersøgelse: mindre stress, mindre social isolation, nedsat forbrug af medicin og for nogle børns vedkommende paradoksalt nok nedsat risiko for astma, så længe deres mor ikke har sygdommen. Nej til indlæggelse For mange ældre mennesker kan en hund have stor betydning. June McNicholas kender til flere tilfælde, hvor gamle mennesker siger nej til indlæggelse, hvis de ikke kan få dyret med. »Man skal tænke på, at hvis et dyr spiller en stor rolle i personens hverdagsliv - så gør det det også i processen, hvor man skal komme sig over en sygdom«, siger June McNicholas. På geriatrisk afdeling på Aarhus Sygehus, hvor de ældre er indlagt mellem fire og syv uger til genoptræning, er der forbudt for dyr på grund af hensyn til hygiejne. Men afdelingssygeplejerske Elsebeth Vesterheden anerkender afsavnet. »Mange gange er dyret deres livline. Det, der gør, at der er noget at stå op for om morgenen, og at der er nogen at snakke med«, siger hun. »Alene det, at dyret er en tråd til deres fortid og den virkelighed, de har befundet sig i, inden de var syge. Det er altid en god ting at blive mindet om, at der er noget at slås for«, siger hun.