EU-kommission presses ind i spionagesag

EU-kommissionen skal redegøre for sin politik over for ansatte, der mistænkes for spionage mod EU. Det sker efter omtalen af den danske kontorchef i kommissionen, som den forhenværende spionchef for DDR har udpeget som tidligere agent for den østtyske efterretningstjeneste Stasi. Spørgsmål fra Venstre Som medlem af Europaparlamentet har Venstres Anne E. Jensen stillet en række skriftlige spørgsmål til kommissionen, som blandt andet skal svare på, hvordan EU efterforsker »mistanker om spionage og anklager mod specifikke medarbejdere«. For nylig beskrev Politiken, hvordan den tidligere østtyske spionchef Werner Grossmann i en bog peger på, at den danske EU-embedsmand Morten Jung-Olsen var spion. Desuden skriver han, at Stasis udlandstjeneste lige fra begyndelsen ville placere danskeren i det daværende EF. Det lykkedes i 1985, hvor han fik job i kommissionen. »Informationerne, han skaffer, er politisk værdifulde«, skriver spionchefen. Forældelse Allerede for fire år siden var Morten Jung-Olsen sigtet af dansk politi for under dæknavnet Lenz at have udleveret en række dokumenter og oplysninger til Stasi. Men han nægtede sig skyldig, og sagen blev opgivet på grund af forældelse efter et halvt år. Kommissionen: Et lukket kapitel Alligevel har EU-kommissionen hele tiden holdt lav profil. Og for få dage siden udtalte kommissionens talsmand, Michael Mann, at »kommissionen fortsat betragter spionsagen som et afsluttet kapitel«. Det får nu Anne E. Jensen fra Europaparlamentet til at reagere. »Mit mål er ikke nogen heksejagt. Men hvorfor er der ikke nogen reaktion fra kommissionen? Jeg vil gerne have de ansvarlige ud af busken. Hvordan fortolker man loyalitet blandt embedsmænd? Her ser det ud til, at der er tale om en person, som var imod det system, han var ansat i«, siger hun. Seks leverancer Da Morten Jung-Olsen var sigtet af dansk politi, var han anklaget for at have udleveret 56 dokumenter. Langt de fleste var fra hans tid i det danske udenrigsministerium. Men efter danskerens ansættelse i Bruxelles er der senere i de ufuldstændige Stasi-arkiver fundet omtale af seks leverancer i 1987 fra agent Lenz til den østtyske efterretningstjeneste. Blandt dokumenterne var 'Udkast til dansk stillingtagen til EF-notat', et papir om Det Indre Marked, et dokument om industripolitiske initiativer i EF samt et notat om EF's konkurrencepolitik. Efter Murens fald arbejdede Morten Jung-Olsen med EU's udvidelse i Østeuropa. Først som udsendt til Ungarns hovedstad Budapest. Senere som souschef i den afdeling i Bruxelles, der skulle bringe Rumænien og Bulgarien ind i EU. Senest har han været leder af kommissionens kontor for Bulgarien - og for nylig blev han overflyttet til et lignende job med ansvar for at hjælpe nye medlemslande med at tilpasse deres love til EU. V: En principiel sag For Venstres Anne E. Jensen er sagen med den danske embedsmand principiel. »EU er jo en særlig institution. Sikkerhedspolitisk varetager EU ikke noget lands suverænitet. Heller ikke, når der er tale om spionage. Men det er selvfølgelig et problem, hvis der er folk ansat, som ikke er loyale over for systemet. Og som kan lække oplysninger til fremmede magter som for eksempel Rusland«, siger hun.