Dyr er gode for hjertet

Foxterrieren Smut bringer minder tilbage og spreder ro på demensafdelingen på Billund Plejecenter. Hunden blev efterladt, da en beboer døde for et par år siden. - Foto: Camilla Stephan
Foxterrieren Smut bringer minder tilbage og spreder ro på demensafdelingen på Billund Plejecenter. Hunden blev efterladt, da en beboer døde for et par år siden. - Foto: Camilla Stephan
Lyt til artiklen

At gå tur med en hund giver ikke kun sol i ansigtet og sniksnak med andre hundeejere - det er også godt for helbredet. Derfor bør hunden få lov at følge med, når ejeren skal på plejehjem. I dag er større husdyr som hunde og katte kun tilladt på cirka halvdelen af landets plejehjem, blandt andet af hensyn til personalet og de andre beboere. Men det er ikke rimeligt at afvise dyret, mener formand for lederne i ældresektoren, LederForum, Erik Lehm. »Jeg synes, man bør være meget tolerant. For når de gamle kommer på plejehjem og har et kæledyr - så er de ofte mennesker, der har mistet meget gennem et livsforløb. En ægtefælle eller måske børn. Så mener jeg ikke, man kan tillade sig at bede dem om at skille sig af med et kæledyr. Der mener jeg, personalet bør udvise en meget stor rummelighed«. Dyreejere indlagt i kortere tid At dyr er godt for hjertet på flere måder er beskrevet i adskillige udenlandske undersøgelser. Canadiske undersøgelser viser, at dyreejere over 65 år i gennemsnit er indlagt kortere tid på hospitalet ad gangen end personer uden dyr- otte dage mod tretten dage. Desuden er de oftere gift eller samboende, føler sig mindre ensomme og har lettere ved at håndtere stressede situationer. Fordi de generelt bevæger sig mere, er deres kolesteroltal og blodtryk lavere, og dyret er derfor en medvirkende faktor til at forebygge hjertesygdomme. En undersøgelse fra Melbourne University viser desuden, at fordi hunde- og katteejere bruger sundhedssystemet mindre, ville der kunne spares mellem 3 og 6 milliarder kroner på det australske sundhedsbudget i Australien, hvis flere havde dyr. Ugleset Alligevel er de stadig ugleset på mange danske plejehjem. Muligvis fordi to ud af tre beboere er demente og derfor har svært ved at passe en hund eller kat uden en hjælpende hånd. »Der må ledelsen gå ind og diskutere med personalet. Det er klart, at der vil komme situationer, hvor de måske bliver nødt til at tage over. Og det mener jeg er en vigtig plejeopgave ligesom alt muligt andet«, siger Erik Lehm. At personalet eventuelt ikke bryder sig om dyr, skal ikke gå ud over beboerne, mener han. Men selvfølgelig skal der tages hensyn til de andre beboere. »Man må prøve at have dyret tæt på sig og ikke bare lade det piske rundt på hele området. Det handler om respekt på begge sider. Den person, der ikke bryder sig om dyr, skal også have et ordentligt og værdigt liv på stedet«, siger han. Ældre Sagen håber på en holdningsændring og prøver den kommende tid at åbne plejehjemmenes øjne for dyrenes gavnlige virkning. »Det, der gør det svært, er, at personalet ofte er så presset, at de siger nej. Og det er den holdning, vi gerne vil gøre op med«, siger ældrepolitisk konsulent Margrethe Kähler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her