Otte måneders dansk tavshed om tortur

I otte måneder har danske styrker i Irak fortiet oplysninger om mishandling af irakiske fanger. Det er sket, selv om den danske regering allerede sidste efterår gav forsvarets ledelse en reprimande for at have været for fedtet med at give oplysninger videre. Reprimanden blev givet i forbindelse med den meget omtalte skudsag i august sidste år, hvor en dansk soldat døde. Her gjorde daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) forsvarschef Hans Jesper Helsø opmærksom på, at forsvaret har pligt til at informere om sager, der »må antages at have offentlighedens interesse«. Sygehjælpere så fanger i slem tilstand Få dage senere fik chefen for de danske styrker i Irak, oberst Niels Henrik Bundsgaard, besked om, at to danske sygehjælpere havde stiftet bekendtskab med to irakiske fanger i en slem tilstand, der angiveligt skyldtes hårdhændet behandling fra britiske soldater. Alligevel kom der til at gå otte måneder, før forsvarskommandoen, regeringen og den øvrige offentlighed fik besked om, at danskerne havde været vidner til informationer, der efter de foreløbige oplysninger har klare paralleller til de gruopvækkende afsløringer af britiske og amerikanske torturmetoder. Forsvarsminister Søren Gade (V) har bedt om en redegørelse for hele forløbet, hvilket forsvarskommandoen i går var travlt beskæftiget med. Han lægger ikke skjul på, at han gerne ville have haft besked noget før. »I dag ville jeg godt have haft den oplysning noget før«, siger Søren Gade. Han tager sagen op med sin britiske kollega, når de mandag og tirsdag mødes til et forsvarsministermøde i EU-kredsen. På britisk hospital Historien har sit udspring hos to danske sygehjælpere, der en dag i september 2003 deltog i arbejdet på et britisk felthospital 40 kilometer uden for Basra i det sydlige Irak. Sygehjælperne bemærkede to irakiske fanger, der var blevet udsat for så hård fysisk mishandling, at sygehjælperne gik videre med sagen til en militærjuridisk rådgiver ved den danske enhed Camp Eden. Rådgiveren, Grith S. Poulsen, valgte umiddelbart efter at gå videre med sagen. Dels forhørte hun sig hos de britiske styrker, der meddelte, at de allerede havde indledt en undersøgelse af denne og beslægtede sager. Dels informerede hun chefen ved den danske Irak-styrke, Niels Henrik Bundsgaard, som derimod valgte ikke at gå videre med sagen. Tavshed til torsdag Hverken forsvarskommandoen eller Forsvarsministeriet havde hørt en lyd om sagen, da de torsdag formiddag i denne uge ad omveje blev opmærksomme på sagen. Og for oberstløjtnant Henrik Friis, der overtog ledelsen af de danske styrker i oktober i fjor, var det en helt ny oplysning, da medierne i går morges omtalte sagen. »Vi hørte aldrig om sagen hernede. Så første gang jeg hørte om det, var i Radioavisen her til morgen (fredag, red.). Jeg er overrasket over sagen, for vi så intet af den slags, som kunne give os anledning til at mistænke englænderne for ikke at overholde reglerne«, siger Henrik Friis. Han oplyser, at de danske myndigheder har tilset alle de fanger, der er blevet overdraget til briterne. »På intet tidspunkt så vi noget, der kunne tyde på mishandling«, siger Henrik Friis, der sad på chefposten i Irak frem til februar i år. Politisk angreb Forsvarskommandoen har bedt det britiske hovedkvarter for internationale operationer om at rykke ud med relevante oplysninger, og det får de brug for, da oppositionen skyder med skarpt mod den danske Irakstyrke. Forsvarsordfører Per Kaalund (S) betegner det som en »skandale«, at forsvaret holdt tæt med oplysningerne i mere end et halvt år, og ordvalget er ikke mindre dramatisk hos Enhedslisten, der beskylder de danske soldater for at have begået tjenesteforsømmelse. Danskernes sikkerhed »Hvis det viser sig, at dem, man er sammen med i Basra, går og torturerer irakere, så får det selvfølgelig også en konsekvens for de danske soldaters sikkerhed. Det er for mig at se helt uanstændigt, at det ikke er gået videre«, siger forsvarsordfører Søren Søndergaard. Han vil på onsdag stille statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) en række spørgsmål i sagen i Folketingets spørgetid. Forsvarsminister Søren Gade lægger ikke skjul på, at sagen giver anledning til at stramme op. »Jeg har sagt til forsvarskommandoen, at vi skal have kigget på, hvordan vi får ændret de procedurer, så sådanne oplysninger tilflyder både forsvarskommandoen og ministeriet med det samme«, siger Søren Gade. Ingen kritik Men hos forsvarskommandoen kan oberstløjtnant Hans-Christian Mathiesen ikke se nogen som helst anledning til at kritisere Niels Henrik Bundsgaards radiotavshed. Heller ikke selv om forsvarsministeren kort forinden havde krævet at få alle oplysninger videre. I en såkaldt 'Kundgørelse for Forsvaret' fra 31. marts 1997 fastslås det, at ministeriet »straks skal underrettes, hvis der i forsvaret indtræffer begivenheder af en sådan karakter, at de må antages at have offentlighedens interesse«. Hans-Christian Mathiesen gør imidlertid opmærksom på, at Irakstyrken har haft meget andet at tænke på i de dage. »Der er jo ikke nogen nede i Irak, der sidder og tænker på den kundgørelse, det kan jeg love dig. Der har de rigeligt at se til. Dér rapporterer de om det, som de rent operativt synes giver mening. De har jo ikke været herhjemme i den danske virkelighed og deres reaktioner på hele den her erstatningsproblematik«, siger Hans-Christian Mathiesen. Han får støtte af den konservative formand for forsvarsudvalget, Helge Adam Møller. »Dengang var der ingen, som drømte om nogle af de ting, der nu er kommet frem. Sygepasserne meldte det til deres overordnede, som meldte det til sin overordnede, og de meldte det så til briterne. De indvilger i at undersøge sagen, så jeg kan såmænd godt forstå deres handling«.