Danskerne på sidsteplads i konkurrence om levetid

Danskerne lever længere og længere. Men det gør befolkningen i de andre vestlige lande også - og de lever endnu længere end os. Så enkelt er det overordnede mønster, når man sammenligner dødelighed og middellevetid landene imellem. Men den dystre kendsgerning er, at Danmark indtil for få år siden var klassens duks og et eksempel til efterfølgelse for de andre. Nu halter vi voldsomt bagefter. Hurtig nedtur Nedturen har været hastig, viser en netop offentliggjort undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. I begyndelsen af 1970'erne lå danske mænds middellevetid på en 4.-plads blandt 20 OECD-lande. I 2001 var de røget ned på en 17.-plads, kun placeret foran Irland, Portugal og USA. Kvinderne lå i begyndelsen af 1970'erne på en pæn 6.-plads. Ved årtusindskiftet var de havnet som nummer 20 og sidst. Grel forskel Forskellen er så grel, at hvis danskernes dødelighed havde været som i topscorerlandene Sverige og Frankrig, kunne mere end 4.000 dødsfald om året før 75-års alderen være undgået for både mænd og kvinder. Det viser den nye undersøgelse, hvor dødeligheden i Danmark er fulgt gennem 100 år. »Når vi ser på forskellen mellem Danmark og de andre lande, er det svært at komme uden om en enkelt faktor - livsstilen. Vi har røget og drukket mere end de fleste andre befolkninger, og det har resulteret i en række sygdomme, som tilsammen trækker vores middellevetid nedad«, siger seniorforsker Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed. »Danmark ligger pænt placeret, for så vidt angår infektionssygdomme og mavekræft, og siden 1970'erne er hjertedødeligheden faldet meget i Danmark ligesom i de lande, vi sammenligner os med. Men for andre dødsårsager som spiserørskræft, levercirrose, KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom (rygerlunger, red.) - og lungekræft hos især kvinder har udviklingen været dårligere end i andre lande. Danske kvinder har i 1990'erne haft den højeste dødelighed af lungekræft og KOL blandt de 20 lande«, fastslår Knud Juel. I begyndelsen af 1900-tallet var middellevetiden i de fleste lande - også i Danmark - lav. Hovedårsagen var den store børnedødelighed og en række infektionssygdomme, f.eks. lungebetændelse, som man ikke kunne behandle. Så sendte bedre medicin, sundere kost, renere og luftigere boliger og øget hygiejne den gennemsnitlige forventede levealder på himmelfart: Middellevetiden steg fra 56 og 53 år hos kvinder og mænd i begyndelsen af 1900-tallet til de senest registrerede, som er 79,1 år for danske kvinder og 74,4 år for danske mænd. Fejrede fremskridtet Fremskridtet fejrede vi med at gå i byen og drikke og ryge til den store guldmedalje. Kræftsygdomme og hjertesygdomme blev de dominerende dødsårsager og er det stadig, godt suppleret af alkoholrelaterede lidelser som levercirrose. »Problemet for Danmark er de store kroniske sygdomme som f.eks. lungekræft og rygerlunger. I modsætning til f.eks. infektionssygdomme findes der ikke noget håndtag, man kan skrue på for at komme ud af den klemme. Derfor er der ikke udsigt til, at Danmarks situation vil kunne ændres fra det ene år til det andet«, siger Knud Juel. Men at det kan nytte at sætte ind mod de store folkesygdomme og derved øge middellevetiden, er Finland et godt eksempel på. På 30 år er de finske kvinders middellevetid steget fra under 75 år til næsten 82 år. Og i samme tidsrum steg mændenes fra 66 år til 75 år.