Kampagne for flere marvdonorer

»Giv lidt af dig selv - en lille smule af din knoglemarv kan give et andet menneske et nyt liv«. Sådan lyder budskabet på forsiden af en folder, skabt af Knoglemarvgruppen, som består af pårørende til et menneske med livstruende blodsygdom, der venter på en knoglemarvsdonor. Går efter bloddonorerne Gruppens mål med folderen er at hverve flere danske donorer, og målgruppen for kampagnen er i første omgang landets 300.000 bloddonorer. »Det er jo en enorm gruppe mennesker, som er informeret i forvejen, som er indstillede på at hjælpe, og hvis sundhedstilstand ofte bliver tjekket«, siger Dan Mogensen fra Knoglemarvsgruppen. Sundhedsministeriet bevilgede 1. januar sidste år fem millioner kroner årligt over tre år til at udbygge det danske knoglemarvsregister. Tidligere havde man ventelister, fordi der manglede penge til at vævstypebestemme, dem, der henvendte sig som donorer - sådan er det ikke længere. Siden januar sidste år er antallet af donorer mere end fordoblet, fra 6.000 til de nuværende 14.000. Men der er stadig et stykke op til det officielle mål på 20.000 donorer. Først blodprøve For at blive knoglemarvsdonor skal man afgive en blodprøve. Herefter bestemmes ens vævstype, og man bliver opført i knoglemarvsregistret. Chancen for, at der er brug for ens hjælp, er meget lille, da der findes tusindvis af forskellige vævstyper. »Men hvis det sker, er det ganske ufarligt, og det drejer sig om at give, hvad der svarer til et glas snaps, så et andet menneske kan overleve«, siger Dan Mogensen. Knoglemarvsgruppen mener dog ikke, at materialet med oplysning om knoglemarvsdonation er hverken tidssvarende eller appellerende. Og de har nu indgået et samarbejde med Bloddonorerne i Danmark om at udbrede det nye materiale. Generalsekretær Niels Mikkelsen er meget begejstret for materialet, som han tror i højere grad vil appellere til unge mennesker. »Det er jo dem, vi gerne vil have til at melde sig, fordi vi har dem i længere tid. Og de skal altså tiltales i et andet sprog end dem over 50 år. Derfor synes vi, Knoglemarvsgruppens kampagne er et dejligt initiativ, som vi meget gerne vil benytte os af, og som vi støtter 100 procent«, siger Niels Mikkelsen. Professor på Rigshospitalets Vævstypelaboratorium, Arne Svejgaard mener ikke, der er behov for at udvide arbejdet med at søge donorer eller forny materialet i landets blodbanker. »Jeg synes faktisk, vi allerede gør et arbejde for at få bloddonorer til at melde sig som knoglemarvsdonorer. Der findes da stadig muligheder, vi ikke har udnyttet, for eksempel at dele foldere rundt på biblioteker og apoteker. Men det mener vi ikke der er behov for på nuværende tidspunkt. Jeg mener helt klart, vi nok skal nå op på de 20.000, vi har sat som mål,« siger Arne Svejgaard. Moralsk forpligtelse Niels Mikkelsen, Bloddonorerne i Danmark, vil ikke udtale sig om, hvorvidt han synes, 20.000 donorer på landsplan er nok, men pointerer, at det jo ikke er ret meget sammenlignet med USA's fire millioner. »Jeg mener faktisk, at vi har en moralsk forpligtelse til at få så mange som muligt ind i registret. Vi vil jo gerne trække på de andre landes donorer, derfor bør vi også sørge for at leve op til deres standarder. Spørgsmålet er, om vi som verdens femterigeste land skal nasse på de andre eller yde vores egen andel«, siger han.