Mens vuggestuebørnene i daginstitutionen Villa Maj i Vangede spiser pasta med spinatsovs og gulerødder, må børnehavebørnene nøjes med forældrenes flade rugbrødsmadder. I foråret 2003 fik børnehavebørn ellers udsigt til, at også de kunne blive en del af madordninger i daginstitutioner. Folketinget vedtog en lov, som gav forældrene mulighed for selv at betale for sund, varieret kost. Bøvlet lov Men den nye lov er bøvlet, bureaukratisk og stort set umulig at forvalte i praksis, mener forældre, pædagoger og kommunalpolitikere. Der er nemlig kun åbnet for, at forældre kan betale for råvarerne - ikke for tilberedning af maden. Og hverken kommuner eller institutioner er indstillet på at finde pengene til tilberedningen i deres stramme budgetter. Kun enkelte børnehaver har oprettet madordninger. Mens mange børnehaver, der havde madordning før loven trådte i kraft, har været nødt til at nedlægge ordningen, fordi loven præciserer, at forældrene ikke må betale for tilberedningen. »Hvis man skal sige det pænt, er loven ikke særlig fiks og har meget begrænset nytte«, siger konsulent Suz Wang fra pædagogernes forbund, BUPL. Skal kommunerne finde penge til tilberedning af maden vil det gå ud over den tid pædagogerne har til at være sammen med børnene eller mulighederne for at købe nye legeting eller andre ting til institutionen. »Det er meget uhensigtsmæssigt, at firkantede bureaukratiske regler skal stoppe de gode intentioner, når forældre i langt de fleste tilfælde er indstillede på at betale for både mad og tilberedning«, siger næstformand for Børne- og Skoleudvalget i Gentofte kommune, Marie-Louise Andreassen (V). Kritikerne fremhæver også det absurde i, at børnehaverne gerne må købe maden udefra - for eksempel fra et plejehjemskøkken - og så opkræve betaling fra forældrene, men ikke må opkræve penge for at tilberede maden selv. Såvel formanden for Folketingets Socialudvalg, Tove Videbæk, fra Kristendemokraterne som Socialdemokraternes socialordfører, Sandy Brinck, og Venstre socialordfører, Eva Kjer Hansen, vil have socialministeren til at se på loven. Minister reagerer Og kritikken får socialminister Henriette Kjær (K) til at reagere. »Det er problematisk, at vi har lavet en lov, der ikke virker i praksis. Vi havde ikke regnet med, at det ville være så svært at få lavet madordninger med de nye regler, men vi må bøje os for kritikernes gode argumenter og gøre det mere smidigt«, siger Henriette Kjær, der nu vil tage kontakt til Folketingets partier for at få loven lavet om. Ministeren har allerede sit flertal hjemme. Venstre, Socialdemokraterne og Kristendemokraterne er enige i, at problemet skal løses, for eksempel ved at også tilberedningen kan indgå i forældrenes betaling. En forældrebetalt madordning med både råvarer og tilberedning koster typisk 200-350 kroner om måneden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























