Flere norske kvinder vælger at føde syge børn

Downs syndrom, kromosomfejl, hjertefejl eller risiko for at dø lige efter fødslen. Hvert år får flere hundrede vordende, norske mødre besked om, at deres foster lider af en sygdom eller er udviklingshæmmet. Trods den hårde dom fra lægerne vælger flere og flere at føde barnet. Tærskelen for hvilke skavanker, der bliver frasorteret er ændret. Når ultralydsscanninger og fosterdiagnostik i dag afslører de mere alvorlige sygdomme, medfører det ikke per definition en abort. Børn med alvorlige kromosomfejl eller hjertefejl ser oftere dagens lys i dag end tidligere. Det viser en endnu ikke færdiggjort undersøgelse af overlæge og forskningsstipendiat, Kristin Offerdal fra Nasjonalt Senter for Fostermedisin i Trondhjem. Hun har fulgt 41.000 kvinder og sammenlignet årsager til afbrydelse af svangerskab fra 1987 til 2001, skriver den norske avis, Aftenposten. Skæbnetro nordmænd I Danmark ser det noget anderledes ud. »Meget få par accepterer kromosomskader eller misdannelser hos fosteret. Stort set alle vælger at få en abort«, fortæller overlæge Charlotte Wilken-Jensen fra den gynækologiske afdeling på Roskilde Amtssygehus. Hun forklarer forskellen med, at nordmændene er meget mere skæbnetro end danskerne: »Hvis Gud bestemmer, at ens barn skal være mongol, så får man en mongol i Norge«, siger Charlotte Wilken-Jensen. Herhjemme er udviklingen, at man tester for flere og flere sygdomme hos fostrene. Jo mere lægerne finder, jo flere aborter, forklarer Charlotte Wilken-Jensen. Hun understreger dog, at fagfolk og forældre først diskuterer muligheden for at give barnet et fornuftigt liv. Et åg for forældre Mens danskerne i mindre grad accepterer skavanker hos fostre, har der i Norge været en følelsesladet debat om 'frasorteringssamfundet'. Derfor har nordmændene en stram bioteknologilov, der sætter en højere aldersgrænse for tilbud af ultralydsscanninger til gravide. »Det ser ud til, at norske kvinder er blevet mere konservative i synet på abort, også selv om fosteret har alvorlige og dødelige tilstande«, siger den norske forsker bag undersøgelsen, Kristin Offerdal. En anden forsker fra Nasjonalt Senter for Fostermedisin forklarer udviklingen med, at lægerne kan tilbyde bedre behandling og bedre operationer af den nyfødte. Men Charlotte Wilken-Jensen fra Roskilde Amtssygehus afviser, at det skulle forklare forskellen på Danmark og Norge. »Vi har da netværk til at hjælpe forældrene herhjemme. Men uanset hvor meget hjælp, man kan få, er det altid et kæmpe åg for forældrene at bære rundt på«, siger Charlotte Wilken-Jensen.