Tysk forbud mod Hizb-ut-Tahrir prøves ved domstol

I Tyskland er den islamistiske bevægelse Hizb-ut-Tahrir forbudt. Forbuddet kom i januar 2003, men det sidste ord i sagen er ikke sagt. For Hizb-ut-Tahrir har fået medhold i, at indenrigsministerens forbud skal prøves ved en domstol. Her kommer indenrigsminister Otto Schilly i et dilemma: Han traf sin beslutning om et forbud på grundlag af dybt fortrolige oplysninger. Lægger han dem frem for retten, risikerer han at blotte kriminalpolitiets og efterretningstjenestens kilder blandt muslimer. »Der er tale om hemmeligstemplede akter, og jeg kan forestille mig, at de i indenrigsministeriet gør sig nogle alvorlige overvejelser om, hvad de tør give fra sig«, siger Wolfgang Sailer, talsmand for forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig. Det er her, man skal afgøre, om forbuddet er lovmedholdeligt eller ej. Sailer forventer, at der vil falde en dom inden årets udgang. Racistisk hetz Indenrigsministeren begrundede sit forbud med, at Hizb-ut-Tahrir (arabisk for Befrielsespartiet) drev en racistisk hetz mod jøder og hyldede vold som et middel i den politisk-ideologiske kamp. Schilly sagde dengang, at han ikke vil skåne nogen bevægelse, der misbruger det tyske demokratis frihedsrettigheder til at bekæmpe selv samme demokrati. Myndighederne slog til efter i flere år at have overvåget Hizb-ut-Tahrirs virksomhed. I Tyskland foregik hvervningen på universitetsniveau, oplyser Claus Guggenberger, talsmand for efterretningstjenesten (Verfassungsschutz) i Berlin: »På Technische Universität her i byen havde gruppen dannet en forening, der angiveligt beskæftigede sig med kultur og videnskab. Men det var et dække for aktiviteter af en helt anden art - at ophidse andre muslimske studerende til had og vold, at staten Israel skal tilintetgøres og jøder slås ihjel«. Ransagninger Forbuddet i 2003 blev ledsaget af landsomfattende ransagninger af mistænktes boliger. Betydelige mængder af propagandamateriale blev beslaglagt sammen med computere, disketter og adressebøger. Efterretningstjenesten skønner, at Hizb-ut-Tahrir har hen ved 150 medlemmer i Tyskland. Forbuddet hænger sammen med, at Tyskland strammede sine antiterrorlove efter 11. september 2001. For tyskerne var det et chok at erfare, at tre af selvmordspiloterne i årevis havde studeret i Hamburg, alt imens de forberedte deres attentater på USA. Tidligere havde man kun kunnet forbyde medlemskab af en terroristisk organisation, hvis den var tysk. Nu blev loven udvidet, så man også kunne ramme personer, der havde tilknytning til tilsvarende udenlandske grupper og bevægelser. Al-Aqsa forbudt Med den strammede antiterrorlov i hånden forbød indenrigsminister Otto Schilly ligeledes Al-Aqsa-bevægelsen, der beskyldes for at indsamle penge til den palæstinensiske terrorgruppe Hamas. Men også her er forbuddet appelleret til en domstol. Indtil videre kan Al-Aqsa fortsat gå rundt med raslebøssen og forsikre bidragydere, at deres skærv går til velgørenhed i de besatte områder. Hizb-ut-Tahrir har i øvrigt truffet et interessant valg af forsvarer: Dr. Günther Herzogenrath-Amelung. Han er kendt for at forsvare nynazister, når de anklages for vold og racisme.