Handelsskolerne mener, at den borgerlige regerings 'noget for noget'-politik udhuler de selvejende skolers frihed i sådan en grad, at det nærmer sig statsstyring. »De senere år er vi blevet pålagt en stigende centralisering, som har karakter af kontrol i alle ender og kanter. Det svækker den frihedsgrad, som ligger i selvejet. Mange bestyrelser spørger sig selv, om de efterhånden ikke bare er blevet administratorer«, siger HK-formand John Dahl, som også er formand for Handelsskolernes Bestyrelser. Regeringen vil have selveje Udmeldingen kommer samtidig med, at regeringen i sit forslag til en kommunalreform også vil have, at gymnasierne får selveje ligesom handels- og erhvervsskolerne har haft siden 1991. Argumentet er, at de fire gymnasiale uddannelser skal stilles lige, og at de skal have flere frihedsgrader. Gymnasieverdenen - lærere, elever og rektorer - kæmper hårdt for at undgå selveje med henvisning til de dårlige erfaringer fra handelsskolerne med høje klassekvotienter, lærerfri undervisning, store reklameudgifter og kineserkurser. Handelsskolernes ledelser afviser derimod, at deres problemer skyldes selveje. De giver i stedet et for lavt taxameter - det beløb, skolerne får af staten per elev - skylden, og at skiftende regeringer til finanslovsforhandlingerne udhuler taxametret og i stedet laver puljer, som skolerne kan søge til formål, som regeringen gerne vil have - for eksempel samarbejde med erhvervslivet og ledelseskurser. Omlægninger af arbejdsmarkedspolitikken og fleksjobpuljer betyder også mistede indtægter. Penge fra taxameter »De penge, der tages til gennemførsels- og praktikpladstaxameter og kvalitetsudviklingspuljer, tages fra det almindelige taxameter til undervisning. Derudover bliver vi konstant pålagt flere administrative opgaver«, siger Annette Larsen, sekretariatschef i Handelsskolernes Interesse Organisation. »Den politiske styring betyder, at man flytter midlerne væk fra det primære - undervisningen - til politiske mål. Det gør, at frihedsgraderne - som er hele tanken bag selveje og taxameterstyring - reduceres. Fokus er flyttet fra tillid til kontrol«, siger Steen Sørensen, direktør på Handelsskolen Sjælland og formand for Foreningen af Handelsskoledirektører. Han advarede tidligere i år - højst overraskende - gymnasierne mod selveje, fordi politikerne har flyttet ubehagelige ting ud på skolerne uden at stå til ansvar for det: »De nuværende betingelser med lave taxametre og øget centralisering gør, at det fungerer for dårligt. Vi skal have gennemanalyseret det 14 år gamle system, før vi lader andre overgå til det«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























