Naturbeskyttere spredes på stat og kommuner

Regeringen vil lukke og slukke for det natur-, miljø- og trafikarbejde, amterne har opbygget de seneste 25 år. Opgaver omkring gylletanke, forurenet jord, grundvand og naturgenopretning skal splittes op på kommuner og stat. Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) siger, at omvæltningen ikke vil gå ud over natur og miljø, men den påstand bliver mødt med hovedrysten. 'En dårlig ide' Kritikere frygter, at Danmarks kompetence på miljøområdet får endnu et snit. Spareknive har allerede skåret ekspertise ud af miljøstyrelser og -forskning. »En utrolig dårlig idé. Vi har brug for det regionale niveau«, siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening (DN), Gunver Bennekou. »Fagligt set er det katastrofalt«, siger professor Poul L. Bjerg fra Danmarks Tekniske Universitet. »Amterne har brug for at blive styrket ved at blive større, så det virker ulogisk at rykke komplicerede opgaver over til kommuner, der ikke kan løfte opgaverne. Vi får dyrere og dårligere løsninger for eksempel ved oprensning af forurenede grunde«, siger han, mens miljøministeren mener, at kommunerne kan samle viden i nye specielcentre. DN mener, at mere magt til kommunerne er lig med ringere beskyttelse af natur. En kommune vil næppe anbefale en placering af en virksomhed i en anden kommune, selv om det bedre kan sikre grundvandet. Kommuner vil typisk vægte arbejdspladser højere end miljø, vurderer naturfrederne. Kommuner har svært ved at sige nej Regeringen har tidligere overført ansvaret for byggeri i landzoner fra amter til kommuner, og de spor skræmmer, mener Gunver Bennekou. Tal fra Fyn viser, at kommunerne har sværere end amtet ved at sige nej til borgere, der vil bygge i det fri, oplyser DN. Samme billede tegner sig i Naturklagenævnet, der i 2003 har givet langt flere klagere end i 2001 ret i, at landzoneloven ikke er holdt. »Det er et tegn på, at kommunerne er for rundhåndede«, sagde SF's miljøordfører, Jørn Jespersen, i går på et samråd, hvor han forsøgte at presse Hans Chr. Schmidt til at stramme kursen over for kommunerne. Miljøministeren afviste at gribe ind, før der foreligger en videnskabelig analyse i januar 2005. »Jeg har tillid til kommunerne«, siger Hans Chr. Schmidt, der dog ikke har mere tillid, end at staten ifølge det nye udspil vil centralisere miljøvurderinger af svinefarme (foreløbig i to år), ansvaret for strandbeskyttelseslinjer, kortlægningen af grundvand og kontrollen af 50 store virksomheder. Harme i amterne I amterne har lukkeplanerne vakt harme. Jes Lunde, direktør for veje og teknik i Nordjyllands Amt, kalder udspillet dårligt og i modstrid med tidligere udsagn. »Miljøministeriet har talt om det vigtige i at fastholde kompetencer, men er snurret rundt på få måneder. Der er vældig mange opgaver, der er bedst forankret på det regionale niveau - for eksempel kontrol med virksomheder og sikring af vandområder som Limfjorden«, siger Jes Lunde, der får støtte fra direktørkollega Jørn Gettermann i Københavns Amt. »Den viden, vi har samlet, kan ikke bare genbruges«, siger han, der er stærkt kritisk over for kommunale miljøcentre og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). »Der er tale om indirekte konstruktioner, og de fungerer ikke, for hver kommune beholder sin egen autoritet og møder op til samarbejde med diktat hjemmefra«, siger Jørn Gettermann. Oppositionen i Folketinget lover kamp for, at fremtidens regioner bevarer natur- og miljøarbejdet.