Hul i stramme regler om familiesammenføring

Lyt til artiklen

Dansk-udenlandske ægtepar kan omgå de stramme danske krav om familiesammenføring gennem særlige EU-regler og få familiesammenføring langt hurtigere end tidligere antaget, mener Niels-Erik Hansen, der er leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, DRC. Større og større hul Han mener, at hullet i den danske lovgivning bliver større og større. Diskriminationscentret har netop haft en sag om en dansk mand, der studerede i Storbritannien. Dér mødte han en ung japansk kvinde, som i forvejen havde opholdstilladelse i Storbritannien. Fordi de begge havde lovligt ophold i et andet EU-land, fik parret tilladelse til familiesammenføring i Danmark i januar i år - efter fire måneders sagsbehandlingstid i Udlændingestyrelsen. Tilladelsen var begrundet i EU's regler om fri bevægelighed. De medfører kort sagt, at arbejder eller studerer man i et andet EU-land, så har man ret til at tage sin udenlandske ægtefælle med tilbage til Danmark under forudsætning af, at ægtefællen har opholdstilladelse i det pågældende EU-land. 1.000 dansk-udenlandske par i Sverige Niels-Erik Hansen fra diskriminationscentret vil nu råde dansk-udenlandske ægtepar til at tage til et andet EU-land for enten at arbejde eller studere dér. »Det seneste eksempel fra Udlændingestyrelsen viser, at det vigtige blot er, at begge parter har en opholdstilladelse i et andet EU-land og enten arbejder eller studerer dér. I Sverige har vi eksempler på, at folk kan få opholdstilladelse efter kun to uger. Hvis den danske Udlændingestyrelse derefter er fire måneder om at træffe en afgørelse, kan man altså få familiesammenføring efter EU-reglerne på under et halvt år«, siger han. Foreløbig har omkring 1.000 dansk-udenlandske par bosat sig i Sverige for at forsøge at omgå de danske regler ved at blive svenske statsborgere. Det vil tage to år, og derefter kan de flytte tilbage til Danmark med deres udenlandske ægtefælle. Ventetid kan kortes af Niels-Erik Hansen fra diskriminationscentret mener, at hvis dansk-udenlandske ægtepar i stedet for at bo i Sverige eller et andet EU-land arbejder eller studerer dér, vil de have udsigt til at vente i betydeligt kortere tid end tidligere antaget på deres familiesammenføring. »Folk har haft i udsigt at skulle vente to-tre år i Sverige. Nu behøver man ikke vente mere end et halvt år, inden man står i Danmark igen med en opholdstilladelse«, siger han. Niels-Erik Hansen vurderer, at specielt folk, som har fået afslag på familiesammenføring, fordi de er under 24 år eller ikke har tilstrækkeligt stærkt tilknytningskrav til Danmark, vil kunne benytte EU-reglerne. Haarder afviser Flygtningeminister Bertel Haarder (V) afviser, at EU-reglerne kan bruges til at omgå de danske regler om familiesammenføring. For Udlændingestyrelsens tilladelse til den unge mand, som fandt sin japanske kæreste i London, hvilede på et forkert grundlag. »Der er begået en fejl i Udlændingestyrelsen. Parret har ret til familiesammenføring, men der skulle have været henvist til de danske regler og ikke til EU-reglerne. Parret ville nemlig have ret til familiesammenføring efter de danske regler, og derfor kan EU-reglerne ikke bruges i denne sammenhæng«, siger Bertel Haarder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her