Dansk EU-afstemning udskydes

Danmark bliver et af de sidste lande, der kommer til at stemme om EU's nye forfatningstraktat, som formentlig bliver forhandlet færdig i juni af de 25 lande, der fra i dag er ligeværdige medlemmer af EU. I al stilfærdighed er statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft, nået til enighed om, at den danske folkeafstemning skal udskydes, indtil resultatet af den britiske folkeafstemning om EU er kendt - dermed skal danskerne næppe stemme før 2006. Danske ar Det erfarer Politiken fra flere centralt placerede kilder. Hverken statsministeren eller Lykketoft ønsker at udtale sig om sagen, men de to partiers kandidater til Europaparlamentsvalget er helt enige i, at Danmark bør vente. »Vi har allerede prøvet at være det første land, der stemmer, og det har vi stadig ar efter«, siger Venstres spidskandidat, Karin Riis Jørgensen. Den britiske premierminister, Tony Blair, lovede i sidste uge, at den nye EU-forfatning bliver sendt til folkeafstemning i Storbritannien. Det vil formentlig tidligst ske efter det næste parlamentsvalg, som ventes i foråret 2005. »Nu er det Blair, der sætter takten. Vi skal selvfølgelig vente, simpelt hen fordi det sætter en helt anden dagsorden«, siger Karin Riis. DF: Lidt for smart aftale Analysen i de to største partier er, at Danmark får en fordel, uanset hvordan briterne stemmer: Hvis det bliver et ja, har den danske ja-side fået et stærkt argument, og bliver det et nej, falder EU-forfatningen måske helt til jorden, så danskerne slet ikke behøver at stemme. Dansk Folkeparti mener, at den hemmelige aftale mellem S og V er »lidt for smart«. »Det er åbenlyst, hvad hensigten er. Så håber de, at de slipper for selv at tage stilling«, siger Pia Kjærsgaard: »Det mest fair ville være at stemme samme dag, så man ikke lægger sig i ly af andre lande. Jeg havde da glædet mig til at få en politisk kamp«. Henrik Dam Kristensen (S) påpeger, at »der er ingen regel om, at vi altid skal stemme først«, siger han: »Det kan godt være en fordel at kende resultatet i andre lande, inden vi stemmer. En dansk afstemning i efteråret 2005 eller foråret 2006 er udmærket«. Radikale er skuffede Hos ja-partiet de radikale er skuffelsen enorm. »Vi skal da ikke lægge os i læ af andre. Det er så defensivt. Det kunne vel også tænkes, at et dansk ja kunne opmuntre briterne. Ja, vi kunne præge verden ved at gå foran«, siger Jelved, der havde regnet med en afstemning i 2005. Den nye EU-forfatning ventes at blive vedtaget på et EU-topmøde i juni, og derefter skal den godkendes i alle medlemslande i løbet af et par år. Foreløbig har syv lande meldt ud, at de ønsker en folkeafstemning om forfatningen, men endnu flere lande overvejer at gøre det. EU-forfatningen kommer med sikkerhed ikke til afstemning i hele EU, for i Tyskland forbyder grundloven at sende spørgsmål ud til folkeafstemning.