Varm modtagelse, da 15 EU-lande blev til 25

25 flag gled sidst på eftermiddagen til vejrs i Dublin som den synlige kulmination på en dag, da EU bød velkommen til 10 nye medlemmer. 25 lande og 455 millioner europæere blev ved flaghejsningen i EU's formandsland, Irland, symbolsk forenet i en union, der ifølge den irske premierminister, Bertie Ahern, »ikke udgør nogen trussel mod de enkelte landes egenart«. »Jeg rækker hånden ud i venskab til det europæiske folk, der i dag slutter sig til os i Den Europæiske Union. Det er jeres demokratiske valg og jeres egen indsats, der har gjort denne dag mulig. I årene, der er gået, har I banket på døren til Europas største familie. I dag åbner vi døren«, sagde Bertie Ahern. Fogh: En stor dag Anders Fogh Rasmussen slog også historiske toner an: »Det er en stor dag. Klart et historisk øjeblik, der markerer det, vi i EU er tilbøjelige til at kalde 'udvidelsen', men som rettelig burde hedde 'genforeningen'. Østeuropæerne besluttede ikke selv at adskille sig fra den europæiske familie«. Den fremstrakte hånd gik igen i Danmark. Ganske vist var det ikke blå EU-flag med stjerner, som blafrede over de mange 1. maj-taler landet over. Men under de røde bannere lød der også et velkommen til de mange nye med-europæere. »Vi glæder os over, at der netop i dag er 10 nye lande, der kommer med i EU. Det er den bedste investering i fremtid, stabilitet og velstand i vores verdensdel, vi overhovedet kan foretage«, sagde Mogens Lykketoft, formand for Socialdemokraterne. Lykketoft: EU skal kæmpe for retsorden Ordet 'solidaritet' hører i forvejen 1. maj-dagens retorik til, men Lykketoft udbredte begrebet til også at omfatte den historiske udvidelse. »Vi ønsker et EU, der kan optræde enigt på verdensscenen og kæmpe for en international retsorden, der forpligter alle FN's medlemslande«, sagde han. Også SF's formand, Holger K. Nielsen, kædede arbejdernes internationale kampdag sammen med en velkomst til de 10 nye lande. Det er en festdag, sagde Holger K. Nielsen, og han fortsatte: »Vores solidaritet følger ikke landegrænser. Forskrækkede nationalister på den yderste højrefløj vil skabe et reservat for hvide danskere. Den form for indskrænket selvtilstrækkelighed har aldrig været venstrefløjens vision - og må aldrig blive det«, sagde SF-formanden. Udstrakt hånd fra Enhedslisten Selv om Enhedslisten er at finde på den EU-skeptiske fløj, tilbød også partiets Pernille Rosenkrantz-Theil en solidarisk hånd: »Der er to værktøjer, som vil beskytte både danske og udenlandske lønmodtagere i Danmark. For det første at arbejdsmarkedets parter får adgang til at godkende østarbejderes ansættelseskontrakter, når de søger om opholdstilladelse. For det andet at folk, der kommer hertil for at arbejde, får rigtig opholdstilladelse« . Mens de danske 1. maj-talere gjorde ophold ved den historiske åbning, sendte EU-kommissionens formand, Romano Prodi, blikket fremad. Han bemærkede allerede inden aftenens festmiddag for de 25 landes stats- og regeringschefer, at EU selv efter den endelige afslutning på jerntæppets deling af Europa stadig har mange problemer foran sig. »Selv om unionen nu er tættere på at være geografisk i overensstemmelse med vores kontinent, har vi stadig meget uafsluttet arbejde at se til. Sidste weekends skuffende resultat af folkeafstemningen på Cypern illustrerer, at forsøget på at nå det store mål om en bredt baseret europæisk forening stadig kan undermineres af uafklarede regionale konflikter. Til trods for, at unionen i realiteten i nattens løb er vokset med en femtedel både i areal og i befolkning, hverken kan eller skal den læne sig tilbage i selvsikker tilfredshed over sin bedrift«, sagde Prodi.