Kongeligt bryllup sponseret af skattekroner

Kongelig kærlighed koster. Både for staten, som har bevilget 120 millioner til istandsættelse af Frederik VIII's palæ, så det kan blive en passende bolig for det nygifte par. Og for Københavns Kommune, som har bevilget 7,5 millioner kroner til at pynte byen op og gøre klar til de nygiftes karettur gennem byen. Der skal være så pænt som muligt, når mindst en halv million tilskuere skal tiljuble parret, og udenlandske tv-hold fra det meste af verden skal eksponere den danske hovedstad. Også Fredensborg-Humlebæk Kommune, der huser Fredensborg Slot, hvor bryllupsmiddagen skal holdes, skal ud med skilte, afspærringer, flag og gave. Kommunen har ikke gjort udgifterne op og har umiddelbart ingen planer om det. For, som borgmesterens sekretær, Inge Nyborg, formulerer det: »Det koster at være residens-by, det er vi vant til, så det budgetterer vi med«. De private udgifter Hoffet betaler selv for den »private« del af brylluppet, oplyser økonomichef ved hoffet, Søren Kruse. Det vil sige for middagene for det officielle Danmark på Christiansborg og bryllupsmiddagen på Fredensborg Slot, for indkvartering til de private gæster og deres følge, for brudekjolen og for underholdning - særligt for festforestillingen i Det Kgl. Teater aftenen før brylluppet. Hvor meget den »private« del af brylluppet koster, ønsker hoffet ikke at oplyse. I København kan byens udgifter ikke dækkes af den almindelige kasse. Kommunen skyder for eksempel en million kroner i blomsterudsmykningen af Strøget, som byens handelsstandsforening, Københavns Citycenter, står for. De resterende godt to millioner kroner til blomster hentes hjem fra private sponsorer. Yderligere en god million kroner går til afspærringer og til den asfaltrampe, som skal føre den hestetrukne karet helskindet over Rådhuspladsen. Til rengøring af gader og stræder afsættes en million, ligesom der er afsat en halv million kroner til sikkerhedsforanstaltninger og til 100 toiletter, som skal stilles op til tilskuerne. Så holder kommunen reception for parret for en kvart million kroner samt opstiller storskærme og giver massiv støtte til en række arrangementer - blandt andet betaler kommunen 634.000 kroner af den matchrace mellem brud og brudgom i Københavns Havn, der finder sted søndagen før brylluppet. Oven i den ekstra bevilling skal kommunen bringe midlertidig orden i byggepladsen på Kongens Nytorv. Det sker ved at sprede asfalt ud foran Det Kgl. Teater, så de fine gæster kan træde tørskoede ind til festforestillingen. Der skal også asfalteres på den modsatte side af pladsen, hvor fortovet mangler, og busholdeplads og gitre om byggerod skal fjernes. Efter brylluppet skal asfalten pilles op igen, og ifølge byggeleder Lars Christen Madsen fra Vej og Park vil den øvelse koste »ikke over en million«, som tages af budgettet til renovering af Kgs. Nytorv. Tror på overskud Trods københavnernes udgifter til brylluppet er turistorganisationen Wonderful Copenhagen overbevist om, at brylluppet bliver en overskudsforretning for byen. I hvert fald for de handlende og hotelejerne. Ifølge bryllupskoordinator Hanna Madsbjerg regner organisationen med, at endagsturister og andre tilrejsende vil lægge omkring 70 millioner kroner i butikker og på hoteller. Langtidsvirkningen af brylluppet tør hun ikke spå om, men hun er overbevist om, at brylluppet vil skabe positiv pr for København rundt om i verden. Oslos turistchef, Tor Sannerud, opfordrer dog danskerne til at have en »jordnær« forestilling om kroner og øre-værdien af brylluppet. »Jeg vil råde danskerne til at have et jordnært forhold til brylluppet. Man sender et positivt signal, men man skal ikke tro på en langsigtet turistmæssig værdi af brylluppet. Det vil, som I siger på dansk, være noget pjat«. Da den norske kronprins blev gift for tre år siden, gav det ingen målbar ekstraindtægt til byens handlende, siger Tor Sannerud, som på det tidspunkt var formand for Oslos handelsstandsforening. Norge har heller ikke oplevet en øget tilstrømning af turister efter brylluppet - blandt andet fordi det trods en stor indsats ikke lykkedes at få de udenlandske journalister til at interessere sig for noget norsk ud over selve kronprinseparret. »Journalisternes indslag handlede om to ting: om brudeparret og om deres egne kongelige. Det vil sige, at spansk tv's reportage handlede om Felipe, og hollandsk tv om Beatrix«, siger Tor Sannerud.