Forligspartier kræver ændret gymnasiereform

Når gymnasiereformen træder i kraft til næste år, vil eleverne ikke længere kunne skrive deres store opgave i 3.g i dansk eller historie. Ifølge reformen skal opgaven - som tæller en selvstændig karakter på studentereksamensbeviset - tage udgangspunkt i et af de tre studieretningsfag og så kan der perspektiveres til dansk eller historie. Det vil sige, at de må gerne skrive om Molière og perspektivere til Holberg, men ikke omvendt. Flertal vil have ændring Det vil et flertal af forligspartierne - de radikale, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og de konservative gerne have ændret. »Det er vigtigt at holde fast i grundtanken, at projektet skal være tværfagligt, men selvfølgelig skal man kunne tage udgangspunkt i en dansk forfatter og så perspektivere den anden vej. Lad os få kigget på det«, siger uddannelsesordfører Carsten Hansen. Også de konservative vil gerne drøfte en ændring. »Der er ingen tvivl om, at historie og dansk spiller en central rolle for os, og at vi mener, eleverne bør kunne tage udgangspunkt i de fag. Det er vigtigt, at der kommer klarhed omkring al den diskussion, der er i øjeblikket«, siger Helle Sjelle (K). Dansk Folkeparti understreger, at modersmålet bør spille en stor rolle i gymnasiet, mens de radikale kalder det paradoksalt, hvis dansk nedprioriteres i gymnasiet og samtidig skal fylde mere i læreruddannelsen. »Vi er enige i, at man skal skrive tværfaglige projekter, så hvis man skriver inden for dansk, så skal det perspektiveres til et studieretningsfag. Dansk kommer under alle omstændigheder til at spille en stor rolle for eleverne, også selv om de har valgt en naturvidenskabelig studieretning«, siger Margrethe Vestager (R). SF imod ændringer SF er imod ændringer af reformen, mens undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er åben over for at mødes med forligspartierne - som tæller alle partier på nær Enhedslisten. Hun henviser til, at de har en 'gentlemen's agreement' om at følge implementeringen nøje. »Partierne skal da have lejlighed til at sige, hvorfor de har skiftet holdning. Det, der var ønsket, da vi lavede gymnasiereformen var at sikre en styrkelse af de naturvidenskabelige fag. I dag laver over halvdelen af gymnasieeleverne deres opgave i 3.g i dansk eller historie, så i og med at den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i studiereretningsfag betyder det en styrkelse af naturvidenskab«, siger Ulla Tørnæs. Hun understreger dog, at selv om den nuværende danskopgave i 1.g og historieopgaven i 2.g også bliver afskaffet, så er der rig lejlighed til at lave skriftlighed i historie. »Der skal blandt andet udarbejdes et projekt ved afslutning af grundforløbet i almen studieforberedelse og her vil historie bl.a. kunne inddrages. Det samme gør sig gældende ved den afsluttende prøve i almen studieretning i 3.g, hvor historie også kan inddrages«, siger Ulla Tørnæs.