Sundhedsregioner under beskydning

Få gider stemme, og færre gider gøre det politiske arbejde. Så dyster bliver fremtiden for de fem nye regionale sygehusråd, hvis eneste ansvar bliver driften af sygehusene, forudser formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, Bent Hansen (S). »Det bliver svært at rekruttere folk til det her. Medmindre der er sygehusnedlæggelser i farvandet, har jeg svært ved at forestille mig en stemmeprocent, der bliver meget højere end til menighedsrådsvalget«, siger han, der også er amtsborgmester i Viborg Amt. Menighedsrådsvalget trak sidste gang 17 procent af vælgerne af huse, og et resultat i nærheden af det vil være væsentlig ringere end noget amtsrådsvalg siden 1970. Bent Hansen forstår samtidig ikke, hvad man skal med et regionsråd, der alene skal tage sig af sygehusdriften. »Det minder mere om en sygehusbestyrelse end et egentligt råd«, siger han. 'Hvem gider?' Kritikken vinder genklang hos den faglige ekspertise. »Hvem gider så at sidde i de regionale råd? Hvis det er den eneste opgave, og man ikke engang har det økonomiske ansvar, så er der jo ikke meget at jonglere med for en politiker. Det er kun første skridt mod en total afvikling af amterne«, siger lektor Karsten Vrangbæk fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Han peger samtidig på, at regionsrådenes manglende mulighed for at udskrive skatter er et alvorligt problem. »Vi får en adskillelse mellem drift og økonomi. Det vil sige, at de regionale råd skal sidde og lægge planer for behandlingsmuligheder og fremtiden, mens pengene skal findes på det statslige plan. Det giver anledning til et problematisk politisk spil for at få penge«, siger Karsten Vrangbæk, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet. Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet udtrykker det sådan: »Det bliver som at købe ind med en anden mands kreditkort, og så ved vi jo alle, at man køber anderledes løssluppent ind, end når man selv skal betale«. Lars Løkke afviser Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser, at regionsrådene er for smalle til, at nogen gider stille op. »Det er en kæmpeopgave at skabe sammenhæng i vores sundhedsvæsen. Vi skal have en bedre mulighed for, også fra centralt hold, bindende at kunne fastlægge retningslinjer for, hvordan specialer skal samles, bindende at kunne fastlægge retningslinjer for, hvilken it-teknologi man tager i brug«, sagde han i går på regeringens pressemøde. Større afstand Det andet trin i regeringens udspil er at fjerne amtsskatten og erstatte den med et såkaldt sundhedsbidrag, som opkræves fra staten. Sundhedsbidraget skal have samme procentsats, uanset hvor i landet man bor. »På den måde vil det ikke længere være sådan, at det er egnens befolknings indtjening, der afgør, hvilke tilbud man kan give sin lokale befolkning. Alle sygehusregioner får det samme«, siger Lars Løkke Rasmussen. Regeringens slagord er 'Tæt på borgerne'. Men eksperter mener, at regeringens udspil bringer større afstand mellem borgerne og de ansvarlige. »Med denne plan bliver der skabt større afstand, dels fordi amterne bliver større, dels fordi det bliver svært at gennemskue, hvis ansvaret er«, siger Karsten Vrangbæk. Han bakkes op af Kjeld Møller Pedersen, der peger på, at regeringens regionale råd får alt for let ved at fralægge sig ansvaret, da de ikke har noget budgetansvar. »Det kan komme til at betyde, at man i rådene læner sig tilbage, når fru Hansen kommer og klager og siger, at man ikke kan få flere penge. Det bliver staten, der bestemmer«, siger Kjeld Møller Pedersen.