Koks i ventelisterne til sygehuse

Kaffegrums og krystalkugler er næsten lige så gode instrumenter til at bedømme ventetiden på behandling som de officielle statistikker. Selv om sundhedsvæsenet har flere måder at opgøre ventetid til behandling på, giver hverken den fremadrettede venteinfo eller det bagudrettede Landspatientregister et sandt billede af patienternes ventetid. Og de to statistikker giver ydermere to forskellige versioner af virkeligheden. Tvivl om effekt af milliarder Dermed sås tvivl om, hvorvidt regeringens dyre saltvandsindsprøjtning på 3,5 milliarder kroner til landets sygehuse overhovedet har givet den store effekt på ventelisterne. Sundhedsministeriet rejser rundt med et fald på seks-syv uger i ventetiden, mens ikke-offentliggjorte tal fra Landspatientregistret 2003 ifølge ugebrevet Mandag Morgen taler om reduktion af ventetiden på højst to uger. Det får oppositionen i Folketinget til at skyde på sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, og Socialdemokratiets Sophie Hæstorp Andersen kalder ministeren utroværdig. Forskellige tal »Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har i foråret i stort opsatte annoncer været ude at fortælle, at ventetiderne er faldet, hvorefter det viser sig, at det bygger på nogle opgørelser, der ser helt anderledes ud end dem, den forrige regering benyttede sig af«, siger hun. Også Kristendemokraternes Tove Videbæk langer ud: »Det undrer mig, at der kan være tvivl om resultatet af ventelisteproblematikken. Det er jo ikke småpenge, det drejer sig om, men milliarder, der er investeret i projektet. Derfor er det vigtigt, at vi kan stole på resultaterne«, siger hun. Amtsborgmester ikke overrasket For amtsborgmester Bent Hansen (S), der er formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, kommer det ikke voldsomt overraskende, at der er to forskellige udgaver af ventetidsvirkeligheden. »Regeringen har nok overdrevet resultaterne af Løkkeposen. I amterne kender vi jo mekanismerne fra hverdagen: Når du øger behandlingskapaciteten, kommer der flere patienter. Den såkaldte stærekasseeffekt«, siger han, der faktisk vurderer, at antallet af ventende patienter i øjeblikket er svagt stigende. Nye opgørelser Amterne har siden 1. januar indberettet behandlede patienter efter et nyt system, der skulle give et mere retvisende billede af aktiviteten på sygehusene. Og således også af ventetiden. Det gamle system betød, at Landspatientregistret hidtil har været fyldt med fejl, fordi amterne i indberetningerne ikke tog højde for såkaldt passiv ventetid - hvis folk selv bad om at få udskudt behandling eller for eksempel skulle tabe nogle kilo før operation. Patienter med nul ventetid blev registreret Samtidig optrådte der i den gamle registrering en række patienter med nul i ventetid. Et billede, som heller ikke tegnede den reelle ventetid, men snarere var udtryk for, at en patient blev flyttet fra én afdeling på et sygehus til en anden. Endelig talte også patienter, som helt efter lægens anvisninger skulle til kontrol efter behandling, som ventende. »Derfor har vi ændret systemet i stedet for at dalre videre med det, som vi positivt vidste, var usystematisk og forkert«, siger Lars Løkke, som er vred over at blive tillagt dulgte motiver til at tilbageholde 2003-opgørelsen fra Landspatientregistret. »Dem kan du da gerne få. De viser nemlig, at ventetiden i gennemsnit fra 2001 til 2003 er faldet fra 102 til 76 dage. Et fald på 25 procent. Når jeg ikke har rejst rundt med dem, men i stedet holdt mig til de fremadrettede tal og et fald på 20 procent, er det netop i erkendelsen af, at Landspatientregistrets gamle tal ikke holder. Og det ansvar skal sendes til den forrige regering«, siger sundhedsministeren.