Aviser rygende uenige om FE-rapporter

Dagens aviser har ikke overraskende delte meninger om, hvorledes man skal tolke de i går offentliggjorte rapporter fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Nogle aviser mener, at en undersøgelse er nødvendig, mens andre mener, at rapporterne har bevist, at statsministeren talte sandt. 'Undersøgelseskommission er nødvendig' Politiken mener, at en undersøgelse er, hvad der er brug for: »Der må nedsættes en undersøgelseskommission, der kan trænge til bunds i, hvorledes FE's papirer skal læses. Kun på den måde kan vi få at vide, om statsministeren trods de åbenbare modsigelser alligevel kunne tage rapporterne til indtægt for sin vurdering i marts 2003. Det er altid vigtigt at få fastslået, om en statsminister udtaler sig korrekt eller tværtimod mod bedre vidende i et spørgsmål om krig og fred«. 'Stormløb mod regeringen krakelerede' Landets største avis, Morgenavisen Jyllands-Posten, mener deriomod, at 'det sidste holdepunkt for løsagtige på stormløb mod regeringen krakelerede': »Oppositionen havde satset alt på en snakkesalig spion, som efter offentliggørelsen i går stod i samme situation som hovedpersonen i 'Kejserens Nye Klæder', men alligevel fremturede den med nye krav om en uvildig undersøgelse af regeringens brug af FE-rapporterne«. 'Intet belæg for Foghs skråsikkerhed Information anbefaler ligesom Politiken og flere andre aviser stærkt en undersøgelse: »Det var decideret forkert af statsministeren, da han ved irak-krigens udbrud fastslog, at han ikke blot troede, men simpelthen vidste, at Irak besad masseødelæggelsesvåben. Denne skråsikkerhed er der ikke belæg for i efterretningstjenestens rapporter. Det var også decideret forkert af den tidligere efterretningsofficer, da han i sidste uge anklagede statsministeren for at referere fejlagtigt fra FE-rapporterne ved at sige, at 'Irak sandsynligvis havde masseødelæggelsesvåben'. Der er netop belæg for forbeholdet 'sandsynligvis' i FE's rapporter«. Krav om mere information til befolkningen fremover Berlingske Tidendes lederskribent finder det paradoksalt, at anklagerne om misbrug af FE's rapporter kunne været undgået, 'såfremt de havde været fremlagt i rette tid, for eksempel som bilag til folketingsbeslutningen om Irak': »Hvis vi kan lære noget af denne sag, må det være, at både politikere og befolkning har et klokkeklart krav på et så informeret beslutningsgrundlag som overhovedet muligt for fremtidige krige«. Befolkning har krav på at kende den fulde baggrund Ekstra Bladet påpeger, at rapporterne ikke blev frem lagt, for at vi kunne blive klogere på Danmarks nyere historie, men udelukkende fordi regeringens troværdighed var anfægtet: »Beslutningen om at gå med i krigen i Irak uden FN-sanktion er en af de mest afgørende, en dansk regering har truffet i mange år. Statsminister Anders Fogh Rasmussen tager fejl. Denne sag går ikke væk af sig selv. Vi vil selv se, hvad der er under gulvtæppet.« 'Perspektivløs skyttegravskrig forstærket' B.T. pointerer, at FE, FN's våbeninspektører og alle de store vestlige efterretningstjenester troede, at Hussein faktisk havde masseødelæggelsesvåben: »Det er sørgeligt, at den vigtige debat om krigens berettigelse og Iraks fremtid synes at drukne i stivnede fronter og en overdreven mistænkeliggørelse af regeringen. Den særprægede historie om den bortviste FE-mand, der lækkede 'afsløringer', som ikke afklarede noget som helst, har kun forstærket den perspektivløse skyttegravskrig. 'Meningsløst at fortsætte sagen' Kristeligt Dagblad skriver, at resultatet efter offentliggørelsen af de 72 udvalgte A4-sider nærmest må kaldes uafgjort: »Det hele afhænger af øjnene, der ser. At den hjemlige opposition benytter sig af chancen og kaster sig over regeringen og ikke mindst statsministeren, når der rejses tvivl om hans troværdighed i denne sag, er forståeligt. Men at fortsætte sagen ved at kræve en uvildig undersøgelseskommission er meningsløst«.