Greve Gymnasium begraver plejer

En del borde er allerede optaget i kantinen på Greve Gymnasium tyve minutter inden spisefrikvarteret. Men her er ingen skramlen med tallerkener og bestik. I stedet fylder en konstant mumlen det kæmpe Poul Gernes' udsmykkede rum, nogle piger griner højlydt ved et bord, ved et andet hænger nogle drenge sløvt ind over flere opslåede 'Das war der Hirbel'-tyskbøger. Alle arbejder i grupper De laver alle gruppearbejde. Også i de mange læsekroge eller ved computer-øerne rundt på det toetagers gymnasium sidder der grupper og arbejder. Det gør eleverne ofte på Greve Gymnasium. De har også fået dispensation til at gå til eksamen i grupper. Dét må de dog ikke efter den nye gymnasiereform, som træder i kraft til næste år. Til gengæld blåstempler reformen alle de andre forsøg, som de 680 elever i Greve har arbejdet med siden år 2000, og som nu bliver indført på resten af landets gymnasier. Fagpakker Dengang, før man vidste reformen kom, indførte man på forsøgsbasis studieretninger med fagpakker, hvor eleverne efter et grundforløb vælger to fag og kommer i helt nye klasser. Trine Dalgaard fra 1.u har lige valgt matematik og samfundsfag på højniveau og har dermed udsigt til nye klassekammerater. »Vi er tre tøser som hænger sammen som gæs, og vi havde ellers aftalt, at vi ville vælge det samme. Men sådan blev det ikke«, siger Trine Dalgaard. Alment studieforberedende At det ikke blev sådan skyldes, den proces Trine og klassekammeraterne skulle igennem inden valget blev truffet. Ifølge reformen skal en femtedel af undervisningen i grundforløbet være i almen studieforberedelse, som på Greve Gymnasium dækker over tre tværfaglige projekter af en uges varighed hver i det første halve år af 1.g. »Vi havde så et projekt om kost, hvor vi hørte noget om samfundet i middelalderen, og hvordan ernæring påvirkede livet dengang. Dér fik vi så forklaret, hvordan middelalderen har påvirket samfundet i dag, og det samfundsvidenskabelige havde klart min interesse«, forklarer Trine. Også dansk, historie og biologi var en del af kostprojektet med fokus på fedme, ernæring og kostens indflydelse på samfundet. I et andet projekt om Cuba skulle eleverne lære at danse salsa (idræt og musik), analysere saltindhold i deres sved (kemi) i kombination med spansk. Og efter det tredje projekt om genteknologi - hvor biologiens fagre nye muligheder blev problematiseret med pligtetik og nytteetik fra religion - blev elevernes kunnen evalueret med en todageseksamen. Afgørende valg Den første dag fik de under store protester tjekket det faglige udbytte ved en gammeldags paratvidenstest uden hjælpemidler. På anden dagen blev de nye studieteknikker afprøvet ved en synopsiseksamen, som mundede ud i en personlig samtale med deres lærer. »Min lærer blev ved med at understrege, at det er virkelig vigtigt, at man vælger noget, som man gider ellers mister man interessen«, siger Trine, som er glad for at hun endte med at vælge noget andet end de andre. »Det er rart at have en uge, hvor man koncentrerer sig om et emne og får det sat ind i en sammenhæng, man normalt ikke ser. Selvfølgelig har der været enkelte ting, der kan gøres bedre, men det kommer vel. Alle i min klasse har været rigtigt glade for det«, siger hun. Også dårlige erfaringer En pige, som sidder ved en computer i nærheden, bryder ind i samtalen. Hun synes ikke, at almen studieforberedelse har været godt. Især fordi de ikke i det første projekt fik at vide, at de skulle til eksamen i det. »Det er altså også underligt, at vi skal skifte klasse«, fortsætter hun. »Til gengæld kommer du sammen med nogle, der interesserer sig for det samme som dig, og det bliver lettere at komme på studietur«, prøver hendes sidemand. Howraman Metera fra 1.x forklarer, at der var en del, der brokkede sig over, at de ikke på forhånd vidste, at de skulle til eksamen i det, og derfor havde smidt deres noter ud. Men det problem blev løst, da de fik en 'styremappe' til at samle alle papirer i. »Og lige op til prøven var der en del der stressede, for hvad det lige var, de skulle prøves i. Da vi så fik den, var der mange der sådan sagde Yes«, siger Howraman Metera. Plejer er død Lærerne er til gengæld ubetinget glade for de nye muligheder for at samarbejde med kolleger på kryds og tværs. Ledelsen har fordelt lærerteams, så ingen lærere har kunnet arbejde sammen med dem 'de plejer'. Heller ikke eleverne må selv bestemme det overordnede tema, eller hvem de vil arbejde sammen med. »Det er fedt, så kommer man sammen med nogle andre end man plejer«, siger Trine.