I ekskong Peters rige

It's showtime. Peter Brixtofte skrider bredt smilende ind på Torvet i Hillerød. Scenevant. Afslappet. Solbrændt. Trykker hænder til højre og venstre. Med de mange journalister. Med forsvarerne. Med anklager Flemming Denker og dennes håndgangne mænd. Med dommer Peter Garde og domsmændene. Med stort set alle fremmødte. Klokken er 9.30, og retten er sat. Til et af de mere usædvanlige retsmøder i sagen mod den tidligere Farum-borgmester og den ligeledes tidligere topembedsmand i kommunen Leif Frimand. Et friluftsretsmøde. Hele menageriet skal nemlig på dagtur rundt og besigtige den brede vifte af lokaliteter i Farum, som indgår i sagskomplekset mod d'herrer Brixtofte og Frimand. Efter at have stanget et par interview ud til de elektroniske medier - »Vi skal se på svømmehal, sportshal, plejehjem og andre forbrydelser af format« - kaster Brixtofte sig ind i en uformel sludder med de omkringstående om dagsprisen på et frisørbesøg. Selv har han lige fået lokkerne studset. I Tyrkiet, såmænd, hvor han jo er i fuld færd med at etablere sig som ejendomsmægler. Og på de kanter koster en klipning ikke mere 40 kroner. 40 kroner, du. Hele følget sadler op, og en kortege på størrelse med en middelstor begravelse begiver sig sydover. Farum Kaserne Straks efter ankomsten breder der sig en smule rådvildhed i selskabet. Hvad nu? »Det er anklagemyndigheden, der er arrangør«, fastslår dommer Garde. Han har ladet sin bærepose fra Høyer Olsens Boghandel i Hillerød blive inde i bilen. »Jamen, så lad os gå denne vej«, siger anklager Flemming Denker. Som muligvis nok er arrangør. Men rollen som guide - den har han kun til låns, skal det hurtigt vise sig. Peter Brixtofte er allerede på vej ud over stepperne. Han er som altid afslappet klædt, i dag i et par løsthængende blå bukser og en grå jakke, som måske i sine unge dage var formsyet, men som nu er trukket temmelig meget af led. En tilstand, som tydeligvis forværres af, at Brixtofte dels har stoppet den ene jakkelomme ud med en stor rød Mayland-kalender, dels slæber rundt på udstyr fra de ikke færre end tre tv-mikrofoner, der er hæftet på ham, i den anden lomme. På fødderne har han et par fornuftige sorte spadseresko med lyse gummisåler. Foran sig skubber Brixtofte en bølge af bakkende fotografer, i kølvandet forsøger koblet af journalister at holde trit. Han forklarer med stor entusiasme om planerne for udbygningen af kaserneområdet. Der skal bygges i tre etager, der skal bygges i en etage. Afvekslende, med andre ord. Med respekt for den smukke natur. Og med fuld udnyttelse af for eksempel de eksisterende kloakanlæg. Der bliver råbt gevalt nede fra bagtroppen. Man har set nok. Selskabet gør om og traver tilbage. I en af de små søer langs vejen padler to gråænder over mod sivene på den modsatte bred - opskræmte ved det uvante syn af en bissende menneskehjord. Klokken er 10.20. Rørmosegård Flere journalister er kommet til. Hele flokken, som vel nu tæller en 35 personer, stavrer hen over grusbunker og jordhuller. Peter Brixtofte trykker hånd med en af de bygningsarbejdere, der er i gang med andelsboligbyggeriet på grundarealerne Rørmosegård og Hjortefarmen. Brixtofte og Frimand er blandt andet tiltalt for med forsæt at have ladet købssummen for Rørmosegård-grunden falde en dag for sent, hvorefter Farum Kommune betalte sælger 325.000 kroner som kompensation. Dommer Peter Garde forklarer til journalisterne, hvorfor man har givet sig i kast med noget så usædvanligt som en hel dags rundtur i Farum: »Det er fordi, at når vi sidder med sagerne i retten, så kan vi fremmane billeder af, hvad vi snakker om. På denne måde får vi et indtryk af, hvad sagen i virkeligheden handler om«. Og så er det i øvrigt heller ikke mere usædvanligt end som så, at man i forbindelse med en retssag tager ud og ser på ... »... ja, der var jeg lige ved at sige gerningsstedet«. Peter Garde stopper op og lægger afstand til det forbudte ord. »Jo, for ordet 'gerningssted' antyder jo, at der er foregået noget ulovligt, og det ved vi jo ikke endnu, om der er«, husker Garde på og bliver derefter enig med sig selv og de omkringstående om, at vi er på besigtigelse. Slet og ret. Og nu er klokken 10.45. Compac-grunden Som hedder således, fordi computergiganten Compac så godt som havde købt grunden til et nyt firmadomicil. Men så sprang firmaet i målet. »Men så kan vi jo sælge til nogen andre«, siger Brixtofte. Vi. Stadig: »Vi«. Her på matriklen lyder tiltalen på, at et stykke fredsskov ulovligt er fældet i forbindelse med forsøget på at sælge grunden. Og der er godt nok heller ikke meget skov tilbage. »Skal vi gå ud og se på stubbene«, foreslår anklager Denker. »Grunden ligger godt i forhold til motorvejen, ikke«, siger Peter Brixtofte. Der traves lidt rundt i kvas og grene. »Skal vi ikke sige, at nu har vi set det«, spørger dommer Garde. Han går og smånynner lidt for sig selv. »Hvad er planerne for frokost?«, vil Brixtofte vide. Klokken er 11.09. Rådhuset Ingen tur rundt på Brixtoftes tidligere revir ville være komplet uden et besøg på rådhuset. Han hilser hjerteligt på personalet i receptionen. Alle tøffer ind i byrådssalen, hvor kommunaldirektør Karsten Ole Knudsen byder velkommen. Og selv om kommunen ikke er helt så meget ved muffen, som man gerne ville være, kan der godt blive til en sodavand til de besøgende, siger direktøren. Og toiletterne er ude på gangen og så til højre. »Det var da en høflig velkomst«, kvitterer dommer Garde. Og hvor var det nu lige, at toiletterne var? Oppe på sit gamle kontor får Peter Brixtofte øje på en afrikansk figur, der hænger over en dør. Hov, det er hans, den skal han da have hjem i privaten. »Bringer den held?«, vil en vide. »Den beskytter mod onde ånder«, siger eksborgmesteren. Og så er det frokosttid. Brixtofte og forsvaret har bestilt bord nede på Farum Marina ved Furesøen. Og vi kan da bare tage med, det går nok med at få plads. Men dommerne og anklagemyndigheden bliver på rådhuset og spiser i kantinen. »Farum Marina er ellers jordens dejligste sted. Det er en eller anden idiot, der har bygget det«, griner Brixtofte. Klokken er 11.55. Farum Marina Peter Brixtofte får et knus af en kvindelig tjener. »Kører det«, vil hun vide. Han nikker. Det kører. Her er godt nok umanerlig smukt på restaurantens terrasse på sådan en solbeskinnet forårsdag. Brixtofte, Frimand og deres forsvarere har på forhånd bestilt Quick Lunch (lidt ørred, lune deller og ost, 98 kroner) og et glas vin (Marqués del Romeral, Rioja Reserva '94, 385 kroner flasken). Vi skal videre. Klokken er slagen 13.00. Rugmarken 32 For Peter Brixtofte er besøget ved det ufærdige ungdomsboligbyggeri dagens clou. Han og Frimand er blandt andet tiltalt for at have stillet ulovlige garantier over for Nykredit Bank i forbindelse med byggeriet, der nu har ligget stille i over to år. Men der er ikke fugls føde på den sag, forklarer Brixtofte til journalisterne. Og han forventer faktisk, at forholdet vil blive pillet ud af sagen efter dette besøg, siger han. Men den bider anklager Denker ikke på. »Vi har ikke tænkt os at procedere sagen her på en byggeplads«, siger han. Det er uhørt. En skandale, fortsætter Brixtofte på vej ud til biler og busser. Klokken 13.25. Farum Park Efter et kort ophold ved en meget tom byggegrund på Paltholmvej - her kommer engang et sportshotel, forsikrer Brixtofte - fortsætter kortegen til Farum Park. Det lokale stadion med plads til 10.500 tilskuere. I en kommune med små 20.000 indbyggere. »Harald Nielsen (gammel fodboldstjerne, red.) var engang i Farum for at holde kursus. Og han sagde, at hvis ikke vi byggede et stort stadion, så blev vi aldrig til noget. Så det gjorde vi«, fortæller Peter Brixtofte med et smil. Der er jo ingen grund til at gøre store beslutninger vanskeligere end højst nødvendigt. Videre over i den nærliggende svømmehal. Peter Brixtofte får sig en softice. Årets første. Hele selskabet ifører sig lyseblå overtræksfutter og begiver sig ind i anlæggets tropiske hede. 28-30 grader. Og en luftfugtighed tæt på hundrede. Dette må være et af dansk retsplejehistories mest bizarre retsmøder. Klokken er 14.30 Farum Arena Sidste stop på turen. Og nu begynder det at trække søm ud, selskabet ser lidt mat ud i betrækket. Brixtofte traver uanfægtet videre. Fortæller om den gamle Stavnsholthal, der ved tilbygning er vokset til Farum Arena med plads til 3.000 tilskuere. »Ja, det en flot hal. Og den blev opført på rekordtid«, konstaterer han. Klokken er 15.10. Tidsplanen er - mirakuløst - overholdt. »Kan jeg blive sat af på vejen?«, spørger Peter Brixtofte en chauffør, og vel kan han da det. Så giver han hånd. Hele raden rundt igen. Altid give hånd. Dommer Peter Garde går smånynnende gennem døren fra forhallen ud på parkeringspladsen. »Ja, ja«, brummer han. Ud i den blå luft.