Sikkerhedsekspert: Grevil har mere ret end Fogh

Regeringens offentliggørelse af Irak-rapporterne fra Forsvarets Efterretningsvæsen (FE) gør ikke menigmand meget klogere på, om det er regeringen eller oppositionen, som har ret i striden om regeringens troværdighed, vurderer den sikkerhedspolitiske ekspert, lektor Lars Erslev Andersen, fra Danmarks Humanistiske Forskningscenter. De delvist offentliggjorte rapporter dækker statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ind for hans påstand om, at faren for masseødelæggelsesvåben var sandsynlig. Tolkning Men de bekræfter også oppositionens og den fyrede efterretningsmand, Frank Søholm Grevils, påstand om, at det dengang var højest usikker viden. »Man kan ikke sige, at statsministeren har løjet, selv om det måske kan være, at han har fortolket rapporterne lidt skarpt ved at sige, at Saddam Hussein havde dem. Men man kan heller ikke sige, at Grevil har løjet. Der er citater i rapporterne, der repræsenterer begges synspunkter. Så det er ganske vanskeligt at afgøre striden - det er et spørgsmål om tolkning eller en vurderingssag«, siger Lars Erslev Andersen til Ritzau. 'Grevil har mest ret' Han hælder dog til, at Grevil har mere ret i sin vurdering af truslen dengang, end statsministeren. »Grevils udlægning forekommer mere oplagt end Foghs udlægning. Men igen kan man dårligt konkludere sådan, fordi vi ikke får noget at vide om præmisserne. Rapporterne er så tynde, at det er ganske vanskeligt at konkludere noget på dem«, siger Erslev Andersen. 'Ekstremt meget' er pillet ud Han konstaterer, at der er 'pillet ekstremt meget ud af FE-rapporterne'. Og at mange af de offentliggjort oplysninger i rapporterne er modstridende, men samtidig svære at vurdere og veje op mod hinanden, fordi kildeanvisningerne og argumenter er bortcensurerede. »Det er svært at foretage en helhedsvurdering af, hvad det er for et trusselsbillede, de er nået frem til. Det kan man få et meget bedre billede af, hvis man læser de rapporter, som CIA og Pentagon (USA's efterretningstjeneste og forsvarsministerium, red.) har offentliggjort allerede dengang«, siger Erslev Andersen. Usammenhængende Bedømt alene på de oplysninger, der ikke er streget ud i rapporterne, hænger oplysninger og konklusioner i FE-rapporterne dårligt sammen, mener den sikkerhedspolitiske forsker. Han konstaterer, at det fremstår som højest usikkert, at det daværende irakiske styre havde missiler til at fremføre eventuelle masseødelæggelsesvåben. »Samlet tegner rapporterne et billede af, at Saddam Hussein ikke havde kapaciteten. Når man læser rapporterne som de foreligger, så er konklusionen om, at Irak 'sandsynligvis' havde masseødelæggelsesvåben, som kunne fremføres, hårdt trukket op. Det er der ikke argumenteret godt nok for«, siger han. 'Regering burde have været mere kritisk' Erslev Andersen mener, at regeringen burde have læste FE-rapporterne med mere kritiske øjne og selv have anlagt en vurdering i stedet for blot at tage FE til indtægt for en 'sandsynlig' trussel.