Græspollen hjælper mod hedeture

Græspollen, der irriterer mange danskere, har også en gavnlig virkning. - Arkivfoto: Morten Langkilde
Græspollen, der irriterer mange danskere, har også en gavnlig virkning. - Arkivfoto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

En dansk undersøgelse har vist, at et kosttilskud baseret på udtræk af græspollen hjælper mod gener som svedeture og hedestigninger i forbindelse med kvinders overgangsalder. Det drejer sig om præparatet Femal - et svensk produkt, der ellers mest tages af kvinder med præmenstruelle problemer. Interessen for naturprodukter som alternativ til hormonbehandling af symptomer i overgangsalderen har været meget stor, fordi flere undersøgelser har vist en lang række bivirkninger ved hormonerne, som bl.a. forøger risikoen for brystkræft, blodpropper og hjerte-kar-sygdomme. Tre godkendte midler Der findes på det danske marked tre naturlægemidler, som er godkendt til behandling af overgangsaldersymptomer, Remifemin, Menofem og Angelika, der alle er baseret på udtræk af planten sølvlys. Men videnskabelige undersøgelser har ikke givet entydig dokumentation for, at de rent faktisk virker. Femal sælges som kosttilskud, der ikke kræver nogen godkendelse eller videnskabelig dokumentation. Men overlæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Amtssygehuset i Gentofte Kaj Winther har afprøvet det i en dobbeltblindet lodtrækningsundersøgelse, hvor 64 kvinder i tre måneder hver dag fik enten to tabletter Femal eller to virkningsløse 'snydepiller'. Færre gener »Af dem, der fik kosttilskuddet, rapporterede to tredjedele, at de havde færre klimakterielle gener som f.eks. hedestigninger. De havde både færre af dem, og de var ikke så kraftige som ellers. Det samme var tilfældet for 38 procent af dem, der fik snydepillerne«, siger Kaj Winther, som offentliggør sit resultat i dag på en international lægekongres om overgangsalder. Når omkring en tredjedel af de kvinder, som fik virkningsløse piller, alligevel oplevede en forbedring, tilskrives det den såkaldte placeboeffekt, der kendes fra de fleste undersøgelser af lægemidler. Alene det, at patienten tror, hun er i behandling, kan give en virkning. »Men forskellen på virkningen af kosttilskuddet og snydepillerne er så stor, at resultatet er videnskabeligt signifikant«, siger Kaj Winther, der nu gennemfører et langtidsstudie af produktet for at undersøge virkninger og eventuelle bivirkninger. Advarsel mod alternative metoder Kaj Winther, som også er formand for Dansk Selskab for Fytoterapi - et selskab, der har til formål at fremme viden om plantemedicin - har tidligere advaret mod, at kvinder ukritisk kastede sig over 'naturlige' alternativer til hormonerne, fordi vi ved alt for lidt om både virkninger og bivirkninger ved disse produkter. En del indeholder såkaldte planteøstrogener, der måske har samme uheldige bivirkninger, som nu er konstateret ved den traditionelle hormonbehandling. »Men vi har ikke kunnet påvise hverken hormoner eller hormonlignende stoffer i dette kosttilskud, og vi har heller ikke fået nogen meldinger om bivirkninger«, siger Kaj Winther, som mener, at kosttilskuddet er det hidtil bedste bud på et alternativ til hormonerne. Kosttilskuddet et baseret på to forskellige slags græspollen, der er 'åbnet' ved hjælp af enzymer. »Vi har ikke fået rapporter om allergiske reaktioner, men jeg tror nu alligevel ikke, at jeg vil anbefale produktet til en græspollenallergiker«, siger Kaj Winther.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her