Kyotoaftalen ligger i ruiner

FN's klimaaftale fra Kyoto er ved at gå op i røg. 122 lande har godkendt aftalen fra 1997, men den kan kun blive juridisk bindende, hvis enten USA eller Rusland føjer sig til listen. USA har sagt fra, og garvede iagttagere tvivler nu på, at russerne tilslutter sig. Samtidig er de fleste EU-lande - herunder Danmark - milevidt fra deres klimamål. Andrej Illarionov, der er toprådgiver for Ruslands præsident, Vladimir Putin, erklærer Kyotoaftalen for død. Det har han gjort før, men nu sker det med en retorik gjort af stål. Kyotoaftalen vil ifølge Illarionov strangulere Ruslands økonomi. Han betegner aftalen som »en mellemstatslig Gulag eller Auschwitz« og sammenligner dermed en aftale, der skal forebygge dramatiske klimaforandringer, med dødslejre for millioner af mennesker: I en kz-lejr får man samme ration mad hver dag. Med Kyoto bliver Rusland - ifølge den økonomiske rådgiver - tvunget til at leve for »faldende rationer«. Putin skal træffe beslutningen Illarionov forudsiger kraftig vækst i Rusland, og med den følger ifølge traditionel økonomisk tænkning ekstra udslip af drivhusgasser. Illarionov vurderer, at Rusland mellem 2007 og 2014 overskrider det loft for udslip af drivhusgasser, der blev sat i Kyoto. Ifølge amerikanske vurderinger sker det først i 2025, men hvis Illarionov har ret, fordufter Ruslands økonomiske gevinst ved klimaaftalen. Hvorfor - lyder logikken - skal russerne så lide for miljøet? En endelig beslutning har Putin ikke truffet, og WWF, Verdensnaturfonden, i Rusland beskylder nu Illarionov for at lyve. Klimakoordinator Lars Georg Jensen fra WWF i København har mest lyst til at affeje ham som en gal mand. Behov for plan B Ikke desto mindre ser Lars Georg Jensen, der har fulgt klimaprocessen i 11 år, mørkt på Kyotos fremtid. »Jeg tvivler på, at der kommer en afklaring fra Rusland inden for de næste 1-2 år. Spørgsmålet er, om Kyotoprotokollen kan vente så længe«, siger Lars Georg Jensen, der opfordrer de lande, der har godkendt Kyotoaftalen, til at bryde dødvandet med en plan B: Kyoto uden Rusland. »Med Kyoto er der skabt en ramme. De 122 lande må nu slå fast, at de agter at opfylde det, de skal, i stedet for at lade det være betinget af Rusland. Samtidig skal vi have bud på, hvad der skal ske efter 2012«, siger han. Tvivl kommer også fra direktør Jørgen Abildgaard fra analysefirmaet ECON Danmark, der deltager i en stribe projekter i Rusland. »Tidligere har jeg været optimistisk, men nu er jeg meget mere skeptisk. Putin har et dårligt forhold til erhvervslivet, der har presset på for at få Rusland til at godkende Kyotoaftalen«, siger Jørgen Abildgaard. Han vurderer, at en klar melding fra Moskva tidligst kommer efter USA's præsidentvalg. Auken vil forhandle »Det er en stor skam, hvis man ikke bygger videre på Kyotoaftalen. EU-landene må i gang med at overveje, hvordan vi kan videreudvikle den«, siger Jørgen Abildgaard. Danmarks forhandler i Kyoto, tidligere miljø- og energiminister Svend Auken (S), mener, at det er for defensivt at satse på en plan B. Han anbefaler »seriøse forhandlinger« med Rusland. »Savnet af en Ruslandpolitik er en af de største brister ved EU«, siger Svend Auken, der mener, at det fortsat vil være muligt at få Putin med, hvis russerne får bedre adgang til EU's markeder, tilsagn om investeringer og adgang til Verdenshandelsorganisationen, WTO. Også miljøminister Hans Christian Schmidt (V) afviser enhver tale om en plan B, for det vil svække det konstruktive pres på Rusland, som ministeren »tror og håber på vil ratificere i år«.