Mænd og kvinder stresser forskelligt

Hvis du ikke selv er stresset en gang imellem, er din sidemand det nok. For næsten halvdelen af Danmarks befolkning er stressede af og til. For cirka hver 10. dansker i den erhvervsaktive alder bliver stress til en konstant tilstand. Nu har en ny undersøgelse fra Statens institut for Folkesundhed (SIF) sat tal på, hvad der får mænd og kvinder til at stresse. Og det er ikke altid de samme årsager. Skilsmisse stresser kvinder 19 procent af kvinderne i undersøgelsen svarer, at de oplever det som stressende at være skilt eller separeret, mens det ikke stresser den mandlige modpart nævneværdigt. Til gengæld betegner 12 procent af mænd, der tjener mere end en halv million om året, sig som stressede. På jobbet generelt er det oftest kvinderne, der føler sig stressede over ikke at nå deres arbejdsopgaver, og det er også dem, der føler sig mest ufrivilligt alene. Hos Center for Stress i København mærker man tydeligt forskel på, hvornår mænd og kvinder stresser. »Vi oplever, at kvinderne ser det som et større nederlag end mændene, hvis tingene ikke fungerer, for eksempel ved en skilsmisse«, siger Thomas Milsted, leder af centeret, der dog ikke er involveret i undersøgelsen. »Kvinderne lader sig selv være stressede i den situation, hvor mændene hurtigt erstatter det gamle med noget nyt for at komme videre - eller begynder at drikke«, lyder en forklaring. Første store stress-undersøgelse Undersøgelsen er baseret på tal fra den store befolkningsundersøgelse i år 2000, hvor SIF interviewede over 16.000 mennesker i forbindelse med Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen. Denne gang har instituttet koncentreret sig om godt 9.000 erhvervsaktive personer i alderen 16-66 år for at undersøge, hvad der gør os stressede - ud over jobbet, som der normalt er mest fokus på. Det er første gang, at stress er blevet undersøgt i Danmark på så omfattende et datagrundlag. »Den store forskel mellem kønnene overraskede os. Og at det er mænd med høj indkomst, der er stressede. Normalt taler man mest om dem, der har meget ensformigt arbejde«, siger forskningsmedarbejder Naja Rod Nielsen fra SIF. Tallene siger dog intet om, hvordan de forskellige faktorer som arbejde, privatliv, økonomi og uddannelse virker ind på hinanden i forbindelse med stress. Derfor skal man være forsigtig med at tolke dem for firkantet, mener forskningsprofessor Tage Søndergård Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet, som forsker i stress relateret til arbejdsmiljøet. »Når man spørger en slagteriarbejder, om han har stress, svarer han for det meste nej, fordi det er noget, han forbinder med privatlivet. Hvorimod forretningsmanden er forretningsmand døgnet rundt og vil svare ja«, siger Tage Søndergård Kristensen.