Børn skal høres, inden de anbringes

I langt de fleste tilfælde bliver beslutningerne taget hen over hovedet på dem, det egentlig handler om, nemlig børnene. Selv om loven klart siger, at børn, der står foran en anbringelse eller lignende foranstaltning, skal have tilbudt en børnesamtale, er det kun i en femtedel af tilfældene, at det sker. Det viser tal fra Socialforskningsinstituttet fra 2002. Med det netop indgåede forlig om anbringelsesreformen er der lagt op til, at den praksis skal ændres. Sagsbehandlerne skal have bedre og mere efteruddannelse, og børnene skal inddrages mere. Men inden anbringelsesreformen, der forventes at træde i kraft 1. januar 2006, strammer op på området, er der flere initiativer på vej, der vil give rig mulighed for sagsbehandlerne for at øve sig på, at børnene bliver taget med på råd. Dansk Socialrådgiverforening, HK/Kommunal, Red Barnet og Familieplejen Danmark er gået sammen om at udgive et hæfte, der skal gøre sagsbehandlerne ude i kommunerne opmærksomme på problemet. Supergodt Socialminister Henriette Kjær (K) ser med stor glæde på initiativet. »Det er supergodt. Jo flere, vi får på banen, jo bedre. I den nye reform lægger vi op til efteruddannelse, men det er alle tiders, at vi får børnesamtalen på dagsordenen nu«, siger Henriette Kjær, der allerede har set, at flere kommuner har taget positivt imod opfordringen. Lars Stilling Netteberg, der er programkoordinator i Red Barnet, siger, at formålet med initiativet ikke er at dunke nogle faggrupper oven i hovedet, men at skabe inspiration og debat om problemet. »Vi mener, at det er meget centralt, at barnet bliver inddraget i så vitale beslutninger, som en anbringelse er. Det er vigtigt, at man respekterer barnet som et individ, og det er vigtigt for barnets selvforståelse at blive spurgt. Mange anbragte børn ved ikke, hvorfor de er havnet der, hvor de er«, siger han. Lars Stilling Netteberg fra Red Barnet mener, at der grundlæggende mangler viden om, hvordan man afholder en børnesamtale. Usikre på børnene Den forklaring støttes af Karen Asta-Bo, der er lektor på Den Sociale Højskole. »Jeg tror, at mange sagsbehandlere synes, det er vigtigt, at de bliver afholdt, men de er usikre på, hvordan man taler med et barn. Der mangler viden om, hvordan man gør. Derfor skal selve kulturen i kommunerne ændres, så man får styrket fagligheden og får afsat den nødvendige tid«, siger hun og tilføjer: »Konsekvensen er, at vi vælger noget forkert og ikke hjælper barnet tilstrækkeligt, men i stedet handler hen over hovedet på dem«, siger hun. Den Sociale Højskole i København og Odense begynder i næste måned en landsdækkende efteruddannelse af sagsbehandlerne og lederne i kommunerne. Projektet er støttet af Socialministeriet, og målet er ikke kun, at sagsbehandlerne skal blive bedre til at inddrage børnene, men også, at lederne får skabt den nødvendige forandring i kommunerne, så praksis kan ændres. Den Sociale Højskole melder om, at der er meget stor interesse for at deltage i efteruddannelsen.