Norge oversvømmes af flygtninge fra Danmark

I hundredvis af flygtninge, der enten har fået afslag på asyl i Danmark eller frygter afslag, er flygtet videre til Norge, der ikke kan sende dem tilbage igen. »Vi ved ikke nøjagtigt, hvor mange det drejer sig om. Der har været nævnt tal på 600 eller flere, og det lyder sandsynligt«, siger den norske kommunal- og indenrigsminister, Erna Solberg (Høyre). Juridiske finesser Ifølge Carl Erik Foverskov fra Støttekomiteen for Tjetjenien er flere tjetjenske flygtninge, der har fået afslag i Danmark, rejst videre til Norge, hvor de første af dem har fået asyl. Problemet skyldes nogle juridiske finesser. Norge er ganske vist ikke medlem af EU, men med i både Schengensamarbejdet og den såkaldte Dublin II-aftale, hvorefter flygtninge sendes tilbage til det EU-land, de først kom til, for at få deres sag behandlet der. Men på grund af det danske retsforbehold er Danmark endnu ikke med i EU's asyllovgivning. Værre efter 1. maj »Vi kan sende flygtninge tilbage til alle andre EU-lande - bare ikke Danmark«, siger Erna Solberg. »Det er virkelig et problem, at der er den skævhed i forhold til et af vore nabolande. Vi risikerer endda, at det bliver værre efter 1. maj, når EU får ti nye medlemmer«. »Som det er nu, skal vi beholde flygtninge, der har været i Norge i 48 timer. Eller i det mindste skal vi inden 48 timer underrette Danmark om, at vi har pågrebet dem, og at de er på vej tilbage«. Smuthul udnyttes »Dette smuthul udnyttes mere og mere. Menneskesmuglere, andre flygtninge og hele deres netværk er hurtige til at fortælle den slags videre«. Erna Solberg tilføjer, at de norske myndigheder ikke kan gøre meget andet end at håbe på, at Danmark og EU får løst problemet. »Naturligvis kan vi have mere politikontrol, stikprøvekontrol, ved grænsen, men på grund af det nordiske samarbejde er der jo ikke tradition for grænsekontrol ved færgerne fra Danmark«. Integrationsminister Bertel Haarder (V) vil hellere end gerne stoppe trafikken og presser på i EU. Problemet kan løses ved, at Danmark får en såkaldt parallelaftale med EU. Det ønsker både den danske og den norske regering, men det er op til EU, om det bliver til noget. Ekspeditionssag? »Indenrigskommissær Antonio Vitorino har lovet mig, at sagen kommer på et kommissionsmøde på onsdag 21. april«, siger Bertel Haarder. »Derefter er det forhåbentlig blot en ekspeditionssag for ministerrådet. Alligevel kan det bagefter godt trække i langdrag i EU-parlamentet. Det skal ikke tilslutte sig, men parlamentet skal høres«. »Jeg vil selv kontakte det udvalg, der skal se på sagen, for at få det til at undlade en såkaldt rapportskrivning. For så kommer det ikke igennem før jul. Men parlamentets medlemmer værner meget om dets rettigheder, så det er ikke givet, jeg kan overtale udvalget«. Både Erna Solberg og Bertel Haarder frygter, at de øvrige EU-lande vil bruge sagen som en løftestang til at komme det danske retsforbehold til livs. »Jeg har hørt det modargument, at Danmark jo bare kan ophæve sit forbehold«, siger Haarder. »Kommissær Vitorino har nu hele tiden været positiv, så jeg begriber ikke, det har taget så lang tid«, siger Bertel Haarder. »Jeg har rykket for sagen i et helt år«. På forkant For at vinde tid vil Bertel Haarder også på næste tirsdag fremlægge et lovforslag, der bemyndiger regeringen til at tiltræde både Dublin II-aftalen og Eurodac. »Så kan det træde i kraft, så snart EU er færdig med sagen. Så behøver det ikke vente på os bagefter«, siger Bertel Haarder.