Reform kan give slagsmål om valgkredse

For en sjælden gangs skyld er statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og tidligere trafikminister Jacob Buksti (S) helt enige: »Når det går op for folketingsmedlemmerne, at valgkredsene skal laves om efter kommunalreformen, så skal I bare se, hvor de får travlt«, sagde statsministeren nylig på et møde for venstretillidsmænd i Københavns Amt. »Det har han fuldstændig ret i, så er mange sikre valgkredse splittet op«, kommenterer Buksti, der uden større held har prøvet at vække sine socialdemokratiske kolleger. Jacob Buksti mener, at Socialdemokraterne skal have en rammeaftale om en ny valglov med i kommunalreformen. Beregn konsekvenser »Nu ved ingen, hvor store kommuner det ender med, eller hvor få og hvor store amter. Men det ser ud til, at kommunesammenlægningerne kommer til at gå på kryds og tværs af de nuværende valgkredse«, siger den socialdemokratiske politiker, der tidligere som lektor i statskundskab underviste i valgsystemer, og fortsætter: »Hvis vi laver en rammeaftale, kan vi undgå, at nogle folketingsmedlemmer tager stilling til kommunalreformen alt efter, hvor godt de får snittet deres valgkredse til. I det mindste bør man begynde at regne på, hvilke konsekvenser kommunalreformen kan få«. Venstres Gudrun Laub kan som Jacob Buksti »sagtens forestille sig, at nogle folketingsmedlemmer vil tænke mere på valgkredse end på kommunernes funktioner, når de skal stemme om kommunalreformen«. »Alligevel«, siger hun, »vil det komplicere forhandlingerne om kommunalreformen helt unødigt, hvis man blander en ny valglov ind i det. Den nye kommunestruktur skal ikke bygges op om valgkredse«. Gudrun Laub tilføjer, at kommunalreformen jo ikke bare trækker en ny valglov, men også nye rets- og politikredse med sig. Den konservative gruppeformand Knud Erik Kirkegaard er helt uenig: »Det kan udmærket vente til efter kommunalreformen. Det er helt omsonst at diskutere valglov, så længe vi ikke kender de nye kommuner og regioner«. Omdrejningspunktet i indvendingerne mod at begynde på en reform af valgkredsene nu er, at det næste folketingsvalg under alle omstændigheder kommer senest i november 2005 - altså inden de nye kommune- og amtsgrænser træder i kraft. Både Jacob Buksti og SF's gruppeformand Aage Frandsen forestiller sig, at en ny valglov kunne forøge antallet af kredsmandater og skære ned i antallet af tillægsmandater. »Når der kommer meget store amter eller regioner, vil et større antal kredsmandater garantere, at alle områder af landet er repræsenteret«, siger Jacob Buksti. 'Billige' mandater Det vil ifølge Buksti gøre kredsmandaterne »billigere«, og det vil gøre det lettere for en berømthed at komme sidelæns ind i politik og erobre et mandat. Derfor kunne man, siger han, overveje at ændre reglen om, at et kredsmandat er nok til at komme i Folketinget - som komikeren Jacob Haugaard gjorde i Århus Amt. Ingen af disse to ændringer vil gøre det sværere for små partier at komme ind i Folketinget. »Man kan sagtens skære i antallet af tillægsmandater, uden at de små partiers muligheder trues«, siger Aage Frandsen. Han mener i øvrigt, at udgangspunktet for reformen skal være, at den ved teoretiske beregninger med gamle valgresultater skal give samme mandatfordeling som den gældende lov. »Men alene sonderingerne om mulige kommunesammenlægninger viser, at den gældende lov ikke kan bruges. Nogle kommuner bliver så store, at de skal være to valgkredse, hvis vi skal have bare nogenlunde lige store valgkredse«, siger Aage Frandsen.