Politiet registrerer uhyre sjældent, når cyklister kører galt og får en alvorlig skade, der kræver behandling på skadestuen. Kun seks procent af cyklisterne optræder siden i politiets officielle statistik. Det oplyser Lars Binderup Larsen, overlæge og leder af Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital, til Politikens netavis. Misvisende billede »Vi har et meget dårligt billede af cyklisters ulykker. Ifølge vores tal udgør cyklister 60-70 procent af alle tilskadekomne ved trafikulykker. Det tal er langt højere end det officielle«, siger Lars Binderup Larsen. Konsekvensen er et misvisende billede af, hvor farligt det er at køre på cykel. Cyklisterne har ofte mén i flere måneder efter skaderne, der typisk er brækkede arme og håndled, forslåede ansigter, knækkede tænder og mindre hjernerystelser. Svært at forebygge Lars Binderup Larsen mener, at det stort set er umuligt for politikerne af træffe forebyggende beslutninger på området, når den tilgængelige viden er så ringe. Ulykkesanalysegruppen har gennem flere år undersøgt trafikulykker ud fra henvendelser til skadestuer på Fyn. Og sammenligner man politiets officielle tal med tallene fra skadestuerne, er der stor forskel. Samlet står 17 procent af trafikulykkerne i den officielle statistik. Én ulykke ud af 19 registreres For cyklerne er tallet endnu lavere. Hver gang 19 cyklister får behandling på skadestuen efter en færdselsulykke, registrerer politiet blot en af ulykkerne. Det svarer til cirka seks procent. Forklaringen er, at politiet sjældent skal afgøre, hvem der har skylden i ulykken som optakt til en eventuel forsikringssag. Typisk er der tale om eneulykker, hvor ingen andre end cyklisten er involveret. I andre tilfælde kører to cyklister sammen, uden at cyklerne tager skade. Lars Binderup Larsen mener, at alle landets regioner bør bruge tal fra skadestuer til at registrere trafikulykker. Så vil myndighederne have et langt bedre redskab til at forebygge ulykkerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























