Mælkevejen ramt af trafikkaos

Stjernerne i vores galakse, Mælkevejen, kredser slet ikke adstadigt rundt om galaksens centrum, som man hidtil har troet. Faktisk minder det mere om radiobiler end om rundkørsel, hvis man skal beskrive deres baner. Stjernerne bliver slynget frem og tilbage af tyngdekraften fra galaksen selv og fra sammenstød med mindre galakser eller gasskyer. »Vi har troet, at Mælkevejen efter en turbulent periode i starten var faldet til ro, men vores studie viser, at der konstant har været uro«, forklarer Birgitta Nordström. Hun er astronom ved Niels Bohr Institutet og leder af et dansk forskerhold, der sammen med et hold schweizere har gennemført et banebrydende studie af vores galakse. 1000 nætter bag kikkerten Undersøgelsen er speciel for det første ved sit omfang. 14.000 stjerner er observeret over i alt 63.000 gange. Forskerne har brugt mere end 1.000 nætter med det danske halvanden meter-teleskop ved European Southern Observatory i Chile og et schweizisk et meter-teleskop i Frankrig. Det har taget mere end 15 år at samle materialet. Undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet Astronomy and Astrophysics, er også særlig ved, at den har set på en gruppe af meget almindelige stjerner, de såkaldte G- og F-type stjerner, som også inkluderer vores egen Sol. Typisk har astronomer valgt at rette kikkerten mod stjerner, der af en eller anden grund var specielle. Det gav interessante observationer af eksotiske fænomener som neutronstjerner eller røde kæmpestjerner. Men det betyder, at billedet af, hvordan den 'almindelige' stjerne - Mælkevejens Jensen'er og Hansen'er - er, blev forskruet, fortæller Birgitta Nordström. »Det svarer til, at man ville forsøge at beskrive Danmarks befolkning ud fra studier af ti tyrkere i Ishøj og femten tyske turister ved Vesterhavet. Det er ikke særlig repræsentativt«, forklarer Birgitta Nordström. Usikker alder Et af undersøgelsens mest overraskende resultater indtil videre er, at den måde, man har bestemt stjernes alder på, viser sig at være meget usikker, hvilket med hendes ord har chokeret en del af hendes kolleger. »Der er en del mennesker, der skal til at regne efter nu«, siger Birgitta Nordström. Hun regner med, at deres resultater vil få betydning i mange år. »Om ti år sender man godt nok en satellit op, der skal måle et par millioner stjerners baner. Men vores observationer vil stadig være omkring 20 gange mere præcise«, siger hun.