Danske indkøbsvogne er fulde af paradokser

Kokke er blevet stjerner, glittede magasiner lever af at præsentere eksotiske opskrifter, og næsten ethvert hjemmekøkken kan svinge en globalkniv. Det er, fordi danskerne er begyndt at gå meget mere op i, hvad de putter i munden, mener madeksperten Lotte Holm. Nej, det er ej, siger sociologen Henrik Dahl: »De fleste danskere er fuldstændig ligeglade med, hvad de spiser. Bare det er billigt og der er nok af det«. De fleste køber de samme varer som tidligere Ifølge Henrik Dahl kan det godt være, at man vælger Netto, fordi de har parmaskinke og friskpresset juice, så det ikke er direkte pinligt at handle der, men langt de fleste køber stadig de samme dårlige varer som for 10 år siden. »I oversigten over, hvad danskerne spiser, er det stadig hakket kød på tusind måder. Pizzaen har sneget sig ind på listen, men ellers er der ikke noget nyt, der har slået rigtig igennem«, påpeger han. »Det er et levn fra dengang, der var fødevaremangel. Hvis man ser noget, så æder man det bare og får lidt sul. Og så har vi historisk ikke lagt vægt på kvalitet. Dansk mad har aldrig været særlig god«, siger Henrik Dahl, som for år tilbage delte danskerne op i segmenter med farver, der både fortæller om vores indkomst, biler og forbrug, så reklamebranchen kan målrette sine tilbud til Søllerød og Slagelse. Vælger efter navn - ikke indhold »Man vælger mad af navn - ikke af indhold. Kød skal være oksekød, og du vil have vin, men det er den dårligste kvalitet, du kan få. Danskerne er eksperter i at købe sådan noget, der lyder rigtigt, men er den værst tænkelige kvalitet«, siger han. Men ifølge lektor Lotte Holm fra Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen siger de fleste danskere selv, at de vægter madkvalitet meget højt - og bliver kede af det, hvis de ikke kan lave god mad. »I vores interview kan vi se, at folk går meget op i mad. Men derfor kan det godt være, at de ikke er vant til at tænke i kvalitet. En hypotese er, at vi aldrig har lært den gode kvalitet at kende, fordi vi eksporterer det bedste af vores fødevarer«, siger Lotte Holm, som har kortlagt danskernes måltider i bogen 'Mad, mennesker og måltider' fra 2003. Ældre kvinde protesterer En ældre jysk kvinde fra landet prioriterer f.eks. andre fødevarer end en 30-årig københavner med en Jamie Oliver-kogebog under armen. Men den store fokus på kvalitet i øjeblikket medfører større bevidstgørelse om maden herhjemme. »Der er en enorm opdragelsesproces i gang. Når man åbner en avis eller et blad, så er der ingen ende på, hvor meget man taler om gastronomi, nydelse og kvalitet - og raffinerede opskrifter. Madområdet har fået mere status, og folk er mere interesserede i at raffinere deres kunst«, siger Lotte Holm. Hun peger på, at selv om man handler i Netto for at spare på mælken, betaler man gerne dyrt for italiensk is, chokolade med høj kakaoprocent eller kaffebønner. Og besparelsen på det daglige indkøb fyres måske af på en af de mange danske restauranter, som i øjeblikket kan prale med høj gastronomiske anerkendelse - en fransk Michelinstjerne. »Varer betyder simpelthen ikke det samme, så derfor vil man gerne bruge penge på f.eks. dyre kaffebønner, fordi kaffen har en særlig betydning - måske drikker man den ved specielle lejligheder«, siger Lotte Holm. Dyre varer skal være prisen værd Henrik Dahl mener også, at man kun betaler for en dyr vare, hvis den er prisen værd. »Du vil ikke betale for en middag på Falsled Kro, hvis du ikke synes, at den er prisen værd. Men er den det, så giver du gerne noget for oplevelsen og kvaliteten plus den eventuelle praleværdi - den anerkendelse det giver i din omgangskreds, at du har spist der. Den samlede pakke er prisen værd - ellers ville folk aldrig betale«, siger Henrik Dahl. Men prisen kan blive for høj. Det forklarer ifølge Henrik Dahl, hvorfor vi måske med den ene hånd melder os ind i Greenpeace, mens vi alligevel køber de billige havemøbler i teak fra regnskoven uden miljømærke. »Du køber aflad ved at melde dig ind. Det smager af god samvittighed, men det er fuldstændig uoverkommeligt at gøre alting rigtigt. Ved ubegrænset solidaritet kan man ikke bruge tiden på andet, så gør du i stedet en symbolsk handling, så tingene hænger sammen«. Pris og samvittighed Man kan ligefrem prissætte den gode samvittighed. Vi betaler gerne lidt mere for den økologiske mælk, men begynder det at blive meget dyrere, er det svært at stemme med indkøbsvognen. »Du kan sikkert købe løbesko syet af velpolstrede danske LO-medlemmer til 8.000 kroner, som du ved ikke produceret under slaveagtige forhold eller er syet af børn. Men skoene koster jo kassen. Der er kun et vist marked for god samvittighed, og det nærmer sig et udfladningspunkt«, siger han. Netto har succes med mærkevarer til lav pris En del af Nettos succes er, at de har mærkevarer til reduceret pris. Dygtige indkøbere har ifølge Henrik Dahl ligefrem sørget for at gøre nogle af deres egne produkter til en slags mærkevare - f.eks. vinen, som er til at drikke til billige penge. »Det er rationelt at handle i Netto, fordi det er god kvalitet til rimelige priser. Og mærkevarerne er garant for, at vi får kvalivare for pengene. Vi vil gerne have den garant, at vi ikke køber direkte vanærende produkter - som f.eks. kartofler på glas og Aldis varer; de er vanærende. Hvis man virkelig kun var discountorienteret spiste man jo bare grød«, siger Henrik Dahl. Netto=Irma? Bromotolog i Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Sisse Fagt er træt af sammenstillingen, at discount er lig med Fakta eller Netto. »Du kan få den samme parmaskinke, parmesan og tre forskellige slags tomater i Netto som i Irma. Det kan godt være, at de ikke har så mange pestoer, men visse madskribenters gøren grin med, at Netto kun er cowboytoast, er simpelthen ikke rigtigt. De fleste handler der, fordi de ikke gider betale mere for de samme varer«, siger Sisse Fagt. Der er dog grænser for rationaliteten. Samtidig med at danskerne er begyndt at spise mere grønt, mindre fedt og droppe smøgerne - svælger de i chokolade, sukker og vin som aldrig før. Og så har de rigtig dårlig samvittighed, hvis de køber halvfabrikata eller takeaway.