Få forbehold for udlevering af marokkaner

Meget peger på, at den 38-årige terrormistænkte svensk-marokkaner, der tirsdag blev anholdt af dansk politi, bliver udleveret til Marokko. De marokkanske myndigheder er ude efter ham, fordi han er mistænkt for at medvirke til det voldsomme bombeattentat, der ramte storbyen Casablanca for snart et år siden. Der er ganske vist flere forhold, der kan forhindre en udlevering. Men de falder langsomt fra hinanden. For det første kunne de svenske myndigheder kræve ham udleveret. Men det er ikke sandsynligt, at de gør det, vurderer dekanen for det juridiske fakultet ved universitetet i Lund, Per Ole Träskman, der er bosat i Danmark. »Nu er det jo en ganske grov forbrydelse, han er anklaget for, og det betyder, at der findes alle muligheder for at dømme ham også i Sverige, hvis der er beviser nok. Men jeg tror ikke, at Sverige vil reagere i dette tilfælde. De har jo haft alle muligheder for at pågribe ham, mens han var i Sverige«, siger Per Ole Träskman. Det bekræftes af nye oplysninger om, at den svenske efterretningstjeneste, Säpo, allerede umiddelbart efter bombeattentatet i Casablanca blev kontaktet af de marokkanske myndigheder. De ønskede en udlevering af den mistænkte eller hjælp til at forhøre ham. En sag for Danmark »Da Säpo indså, at han var svensk statsborger, blev de ligeglade med vores begæring«, siger en marokkansk diplomat til den svenske tabloidavis Expressen. Det svenske justitsministerium afviser desuden, at de vil gå ind i sagen. I stedet fastholder de, at det er en sag for dansk politi, skriver den svenske avis Dagens Nyheter. Som Politiken beskrev lørdag, kan man i Sverige ikke udlevere fanger til lande uden for EU. Det kan man til gengæld i Danmark. Säpo vil dog ikke kommentere, om det er derfor, at 'M' først blev anholdt, da han satte sine fødder på dansk jord. Et andet aspekt, der kan tale imod udlevering, er hvis der er tale om en politisk lovovertrædelse. Men som følge af terrorpakken gælder dette ikke, hvis der er forbindelse til terror. Hvilket tilsyneladende er tilfældet med 'M', der ud over at være mistænkt for medvirken til bombeattentatet i Casablanca, også er sat i forbindelse med al-Qaeda. Det sidste forbehold, der kunne tale imod en udlevering, er, at 'M' skal være sikret en fair rettergang. »Det kan for eksempel dreje sig om nedværdigende eller umenneskelig behandling i forbindelse med afhøringer, altså tortur«, siger forsvarsadvokat, lektor i international ret ved Københavns Universitet Tyge Trier. Desuden er der ekstra opmærksomhed omkring risikoen for dødsstraf, set i lyset af den danske statsborger Omar Maarouf, der i øjeblikket sidder på dødsgangen i et marokkansk fængsel. »Man skal have en klar erklæring, typisk fra anklagemyndigheden i Marokko om, at de ikke vil nedlægge påstand om andet end livstidsfængsel«, siger Tyge Trier.