Dansk Folkeparti åbner tyrkisk kampagne

Med et billede af en tyrkisk mand og fire minareter fra moskéen i baggrunden forsøger Dansk Folkeparti at sætte dagsordenen for valget til Europaparlamentet. I annoncer i Ekstra Bladet og B.T. slår partiet fast, at det er det eneste, »der med sikkerhed aldrig vil acceptere Tyrkiet som EU-land«. »I Tyrkiet bor der 72.000.000 tyrkere. Nu venter også de på gratis adgang til Europa«, hedder det i annoncen - »Det kan du lige have i baghovedet, når du sætter dit kryds ved EU-parlamentsvalget«. Forvirrede meldinger Pressechef Søren Espersen bekræfter, at valgkampen dermed er skudt i gang. »Tyrkiet er et af de temaer, som vi kommer til at slå meget på. De andre partier er kommet med utrolig mange forvirrede meldinger, men vi tror ikke på, at de vil stå ved dem efter valget. Os kan man regne med«, siger han. Først i december skal EU-landene formelt beslutte, om Tyrkiet kan indlede forhandlinger om optagelse. Forinden skal EU-kommissionen vurdere, om Tyrkiet lever op til de såkaldte Københavnskriterier, der bl.a. går ud på, at et land skal have en fungerende markedsøkonomi, respektere menneskerettighederne og have et velfungerende retssystem, før det kan forhandle om medlemskab. »Dansk Folkeparti kører en af sine sædvanlige og lidt usympatiske skræmmekampagner«, siger S-kandidat Henrik Dam Kristensen. Men er det ikke rigtigt nok, når annoncen hævder, at Socialdemokratiet tumler lidt omkring i sin holdning til Tyrkiet?

»Nej, det passer ikke, at vi tumler omkring. Det ligger klart, at Tyrkiet er kandidatland, men for at indlede forhandlinger skal de leve op til kriterierne om demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse. Om tyrkerne nogen sinde kommer i den position, må tiden vise«, siger Henrik Dam Kristensen. Han mener ikke, temaet hører hjemme i valgkampen. »Uanset hvor mange medlemmer DF får i Europaparlamentet, kan de ikke gøre noget som helst ved det spørgsmål. De prøver at få det til at se ud, som om det sker i morgen. Det gør det ikke«, siger han. Præstestyre I annoncen fra Dansk Folkeparti hedder det bl.a., at »Tyrkiet ville få et islamisk præstestyre, hvis der indførtes frie valg«. Den påstand står Søren Espersen ved, selv om uafhængige iagttagere betegnede valget i Tyrkiet i 2002 som både frit og demokratisk - valget blev i øvrigt vundet af et islamisk parti, AKP, der siden har gennemført omfattende demokratiske reformer. »Jo, men i øjeblikket er det militæret, som holder sammen på den verdslige stat Tyrkiet. Det er meget usikkert, hvordan det ville gå, hvis militæret slap grebet«, siger Søren Espersen. Karin Riis-Jørgensen (V) kalder annoncen usmagelig, fordi den giver indtryk af, at 72 millioner tyrkere vil strømme ind i EU. Men hun er enig i, at emnet er vigtigt i valgkampen. »Det bliver et stort tema, og med rette. Folk går op i det, og til sin tid skal parlamentet tage stilling til tyrkisk medlemskab«, siger hun. Er det ikke rigtigt, at Venstre er splittet i spørgsmålet?

»Vi er meget klare. Tyrkiet er kandidatland og skal behandles som sådan, hverken bedre eller dårligere. I EU holder vi, hvad vi lover. Dermed er det Tyrkiet selv, der afgør, hvornår det er klar. Men jeg er ikke synsk, så jeg ved ikke, hvornår, eller om det sker«, siger hun. »Det er også et sikkerhedsspørgsmål. Hvis vi evner at gøre et stort muslimsk land vestligt - og det vil det være, inden det kan optages i EU - så har det stor signalværdi til resten af den muslimske verden«, siger Karin Riis-Jørgensen.