Små tosprogede lærer dansk

Ud af 1.200 københavnske småbørn, som ikke er født med dansk som modersmål, afviste forældrene kun i fem tilfælde på frivillig basis at lade deres børn træne i dansk før skolen. »Det svarer til, at kun 0,4 procent af hele målgruppen har brug for den lov med tvungen sprogstimulering, som regeringen er på vej med. Det er altså en meget dyr og unødvendig måde at bruge kræfterne på«, mener Københavns uddannelsesborgmester, Per Bregengaard (Enh). Frivillig ordning Som indspark til lovarbejdet med den tvungne sprogstimulering, som skal træde i kraft i det kommende skoleår, har Københavns Kommune undersøgt, hvordan forældrene håndterer frivilligheden. De nuværende regler forpligter alene kommunerne til at oprette tilbud til at stimulere det danske hos de mindste børn - det er frivilligt for forældrene at sige ja. 80 procent af de københavnske tosprogede går i børnehave og får dér trænet og brugt det danske, og slår det ikke til, er der total opbakning - 97 procent - blandt forældrene til, at deres børnehavebørn henvises til særlig sprogstimulering om nødvendigt. Af de sidste 20 procent, som ikke går i daginstitution, tog to tredjedele af forældrene imod tilbuddet om frivillig sprogstimulering. Den sidste tredjedel afslog, men i hovedparten af tilfældene med god begrundelse. Dårlige forklaringer Tilbage i regnestykket blev fem familier, som afslog tilbuddet om sprogstimulering med begrundelser som, at der er for langt at gå. I Københavns Kommunes undersøgelse kom de i kategorien for dårlige forklaringer. »Men at indrette en lov, som koster flere millioner kroner i administration og kontrol, er at skyde langt over målet. For langt færre penge kunne man nå de samme mål med motivation af de enkelte familier«, siger Per Bregengaard. I Kommunernes Landsforening (KL) er vurderingen ligeledes, at lovforslaget kun omfatter ganske få familier. »Når Københavns tal viser så få, er det vores erfaring, at tallene ude i de mindre og små kommuner nok er endnu lavere. Dels er det langt uden for ghettoerne, dels er der typisk en tættere kontakt mellem familier og kommuner«, siger kontorchef Jonathan Schloss fra KL's børne- og kulturkontor. KL påtager sig ikke at vurdere lovens berettigelse, men anfører dog i sit høringssvar, at skal den fungere, bør den følges op af en bestemmelse om sanktion over for de forældre, som nægter sprogstimulering. Et passende modtræk kunne være at trække i kontanthjælpen. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) eller formand for Folketingets Uddannelsesudvalg Else Winther Andersen (V).