Kun Enhedslisten og Kristendemokraterne stemte stemt nej til loven om ægsortering, men flere partier havde valgt at stille sine gruppemedlemmer frit med hensyn til, hvad de ville stemme. SF: Dramatisk skred Den mulighed benyttede SF s Margrete Auken sig af. »Vi foretager her et dramatisk skred, selv om det ser småt ud. For første gang tillader vi, at man sætter en graviditet i gang til fødsel af et menneske, der udelukkende skal fungere som middel for et andet menneske. Jeg har betragtet det som utænkeligt, at vi kunne finde på det. Ethvert menneske er et formål i sig selv«, siger Margrete Auken. Khader: Samfundet skal ikke stå i vejen Blandt argumenterne for at sige nej var hensynet til det barn, som skal fødes for at kunne redde en storebror eller storesøster. Kan det eksempelvis tænkes, at man vil sætte fødslen i gang før tid eller måske endda udføre en tidlig, fremprovokeret abort, hvis den syge pludselig får det væsentligt dårligere? Men den bekymring deler De Radikale ikke. »Ifølge lægeloven og jordmoderloven er det jo forbudt. Vi skal gøre alt hvad vi kan for at redde liv. Og det er ikke Det Radikale Venstres opfattelse, at samfundet skal stå i vejen for at hjælpe forældrene. Hvorfor eller hvorfor ikke forældre vælger at få et barn den beslutning skal vi ikke træffe for dem«, siger Naser Khader (R). S: Vi må og skal gøre alt Khader er her helt på linje med socialdemokraternes Lone Møller. »Vi må og skal gøre alt, hvad vi kan for at redde liv. Den eneste forskel er her, at man går ind og gør det ved sygdomme, som ikke er arvelige«, siger Lone Møller med henvisning til, at ægsortering i dag er lovligt, hvis der er alvorlig arvelig sygdom i familien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























