Isbjerge ind i østrid med Canada

Når isen kælver på Grønland og med et gigantisk plask føder et isbjerg, så tilhører de frosne vandmasser det danske kongerige. Men er der tale om tyveri, hvis et internationalt konsortium begynder at høste isbjerge og bugserer dem til Sydeuropa? Danmark 'en aggressor' Spørgsmålet, som der næppe findes et præcist svar på, rejses i den canadiske avis National Post, der i de seneste dage har sat intensivt fokus på de dansk-canadiske stridigheder i Arktis. Danmark er blevet udråbt som en lille europæisk aggressor, hvis flag vajer over Hans Ø, der vitterligt - ifølge Canadas regering - tilhører Canada. Udenrigsminister Bill Graham har netop i en debat i parlamentet i Ottawa forsøgt at slå fast, at Canada »ikke afgiver land hverken i Arktis eller noget som helst andet sted i verden«. Under debatten kritiserede ordføreren Stockwell Day fra det konservative oppositionsparti den liberale regering for at have ventet alt for længe med at kræve ejerskab til øen. »Vi har tabt den for længst«, sagde Day. Militærøvelse i området Ikke desto mindre fremturer Canada ved at have sendt en fregat, et dusin helikoptere og 200 soldater på øvelse i Arktis for at markere sin nordlige grænse. Øvelsen kan være en forsmag på en mere permanent militær tilstedeværelse med radarstationer, overflyvninger og andre aktiviteter. Striden mellem de to NATO-lande handler om, hvor Grønland stopper, og hvor Canada starter, så sagen om den ellers ligegyldige klippeø kan både flytte grænser og naturressourcer. Og her er det så, at isbjergene kommer sejlende ind som et eksempel. Gennem tiderne har der været regnet en del på, om det kan betale sig at sejle isbjerge til vandfattige områder, og aktuelt forsøger to britiske entreprenører at samle penge og ekspertise til et forsøgsprojekt, der skal forsyne tørre egne i Spanien og Portugal med vand. 'Isbjerge puster til ilden' National Post skriver, at briterne forsøger at få canadisk støtte, efter at EU sidste år afviste at give sin støtte til et forslag, der ellers havde både dansk og spansk deltagelse. »Isbjerge kan puste til ilden«, som avisen malende konkluderer. Canadierne bedyrer, at den militære øvelse ikke direkte har noget med tvisten med Danmark at gøre, men det tvivler blandt andre historieprofessor William Morrison fra University of Northern British Columbia og forsker Ken Coates fra universitetet i Saskachewan på. Skænderi med amerikanere Den optrappede militære tilstedeværelse handler også om andet end Danmarks krav på den golde klippeø. De to universitetsfolk påpeger, at USA i årevis har udfordret Canadas suverænitet i polarhavet. Med Canadas accept har USA for eksempel opbygget et forsvar højt mod nord mod eventuelle aggressioner fra det tidligere Sovjetunionen. De to forskere nævner også, at USA insisterer på, at Nordvestpassagen, der er blevet betydelig mere sejlbar de seneste årtier »på grund af den globale opvarmning«, skal være åben for international skibsfart.