Hassan er kun 18 år og er flygtet alene fra Somalia til Sverige. Hans problem er bare, at han først søgte asyl i Italien og der fik sine fingeraftryk registreret i Eurodac, EU's fælles database for alle, der kommer til Europa. Asylansøgernes fingeraftryk kontrolleres for at undersøge, om de har søgt asyl i et andet EU-land. I givet fald skal de nemlig ifølge Dublinforordningen sendes tilbage dertil. Den regel er grunden til, at Hassan sidste sommer traf en skæbnesvan ger beslutning. På kogepladen »Jeg tændte for komfuret og ventede, til pladerne var varme. Så satte jeg alle ti fingre ned på dem. Da det brændte i hænderne, tog jeg dem væk og smurte dem med olie og satte så fingrene på pladerne igen og brændte dem«, fortæller Hassan til Sveriges Radio. »Det gjorde forfærdelig ondt, og jeg måtte spise smertestillende piller bagefter. Jeg fortalte ikke engang dem, jeg boede hos, hvad jeg havde lavet«. Knive og barberblade Hassan er ikke den eneste. Europas skrappe asylregler skaber flere og flere desperate asylansøgere, der prøver at skjule, at de har søgt asyl i mere end ét land. Den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket, har taget fingeraftryk af 26.000 asylansøgere siden januar 2003, da Dublinforordningen trådte i kraft. Af dem har det været umuligt at aflæse lidt over 1.000 fingeraftryk. Det kan skyldes, at ansøgerens hud har været slidt på grund af arbejde eller alder. Men ifølge Bengt Hellström på Migrationsverket har der i Sverige været en kraftig stigning i antallet af asylansøgere, der ødelægger deres fingerspidser. »Vi ser alt fra ar efter knive og barberblade eller hele fingerspidser, der er totalt ødelagt, fordi der er brugt syre eller andre ting«, siger Bengt Hellstrøm til BBC News. Det gør ikke ondt Han mener dog ikke, at det er særlig dramatisk, at asylansøgere kvæster sig selv. »Hvis man lægger sin finger på en glødende plade, så syder det. Der når knap nok at opstå nogen smerte, skaden sker kun i overhuden. Jeg tror ikke, at det er forenet med særlig stor smerte. Man må afveje det mod det, som man har at vinde. Den smerte er måske det hele værd, hvis man så kan blive i Sverige resten af sit liv«, siger Bengt Hellström. Hvis et menneske brænder sine fingerspidser, ødelægges de fine linjer i fingerens blomme, som er unikke for hvert menneske. Fingeraftrykket bliver erstattet af anonymt arvæv. Kun, hvis skaden ikke når særlig dybt, er der en mulighed for, at aftrykket genopstår i fremtiden. Desperation For Hassan var kvæstelsen en desperat handling. Ankomsten til Italien blev et chok, for der var hverken sørget for mad, penge eller bolig. »Vi ville bare tage til et sted, hvor der var et asylcenter. Her i Sverige var min familie; min moster bor her«, fortæller Hassan, som flygtede videre fra Italien til Sverige. Genkendt Selv om han brændte sine fingre, blev hans aftryk genkendt i Migrationsverkets register. Derfor sidder Hassan nu på et asylcenter uden for Stockholm og venter på at få besked om, hvorvidt han i første omgang skal sendes tilbage til Italien. På Migrationsverket mener Bengt Hellström, at man i fremtiden burde foretage et langt mere grundigt biometrisk tjek af asylansøgere, hvor både fingrene og øjnenes iris skannes. På spørgsmålet, om han selv ville kunne ødelægge sine fingeraftryk, hvis han var i Hassans situation, svarer han: »Det ville jeg meget vel kunne gøre, hvis jeg havde så meget at vinde. Jeg har heldigvis ikke haft behov for at gøre det. Og det undgår jeg forhåbentlig«, siger Bengt Hellstrøm. Det er ikke lykkedes Politiken at få en kommentar fra det danske udlændingepoliti.