Fogh dropper terror-link

Var krigen i Irak en del af krigen mod terror? Det spørgsmål splitter nu USA's præsident George W. Bush og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Mens USA's præsident ubetinget kæder de to ting sammen, mener den danske statsminister ikke, at der er nogen som helst forbindelse. »Det er en fuldstændig fejltagelse at antage, at den form for terrorisme er knyttet til Irak«, sagde Anders Fogh Rasmussen ifølge Berlingske Tidende på et pressemøde under det EU-topmøde i Bruxelles, som sluttede i går. Statsministeren tilføjede, at den danske beslutning om at deltage i krigen udelukkende byggede på Iraks manglende overholdelse af resolutionerne fra FN's Sikkerhedsråd. Det får flere partier til at beskylde statsministeren for at løbe fra det, han sagde i de afgørende uger op til beslutningen om at deltage i krigen mod Saddam Husseins regime. Læserbrev I det kontroversielle læserbrev, som den danske statsminister og syv andre europæiske regeringschefer fik trykt i en række aviser i januar 2003, netop som debatten om krig mod Irak var ved at spidse til, blev der knyttet en klar forbindelse mellem terrorangrebene i New York og Washington 11. september 2001 og det forestående opgør med Saddam Hussein. »Kombinationen af masseødelæggelsesvåben og terrorisme er en trussel af uoverskueligt omfang«, hed det blandt andet i læserbrevet. SF's formand, Holger K. Nielsen, kalder det »dumt at rode sig ud i alle disse selvmodsigelser«. »Det er åbenlyst, at terror spillede en rolle i kombination med masseødelæggelsesvåben og det manglende samarbejde med våbeninspektørerne«. »Ingen sagde jo, at krigen kun skyldtes, at Saddam Hussein ikke ville samarbejde. Det er læserbrevet et godt eksempel på«, siger Holger K. Nielsen. Politisk ordfører Frank Jensen (S) mener, der burde være tale om »en ren tilståelsessag«. »Fogh prøver febrilsk at finde forklaringer, der passer til de nye oplysninger, der kommer frem. Han forsøger at skabe sin egen virkelighed«, siger han. Saddam var terrorist Enhedslistens Søren Søndergaard mener, at statsministerens seneste udtalelser viser, at han talte imod bedre vidende før krigen. »Han udtalte sig jo bevidst på en måde, der trykkede på nogle bestemte knapper i befolkningen. Når han nu løber fra det, tyder det på, at han ikke engang selv troede på det, og det er næsten det værste«, siger Søren Søndergaard. Men Venstres formand for Udenrigspolitisk Nævn, Jens Hald, mener, kritikerne fuldstændig glemmer sammenhængen. »Terror havde ikke noget at gøre med det danske beslutningsgrundlag. Men det er da klart, at der var stor forskel på, hvordan verden så ud før og efter 11. september. Bemærkningerne i læserbrevet er udtryk for, at man er forudseende og siger, der er en ny situation«. »Det er ligesom i en retssag. Det, at du tager en bestemt paragraf, er ikke ensbetydende med, at du ikke også beskriver, at den anklagede kan være en fremtidig trussel. Med Saddam Husseins opførsel var det klart, at han udgjorde en trussel - han var ikke bare en diktator, men også en terrorist«, siger Jens Hald.