Akademikere indtager kommunerne

Jurister, økonomer og ingeniører er i stærk fremmarch i kommunerne. I modsætning til centraladministrationen har kommunerne ikke haft tradition for at hyre akademisk arbejdskraft, men det er ved at ændre sig. En opgørelse fra Kommunernes Landsforening viser, at antallet af akademikere i kommunerne er steget med 28 procent på fem år fra 1998 til 2003. 'Det kedelige arbejde er væk' Formanden for Kommunernes IT- og Erhvervsudvalg, Erik Fabrin (V), tilskriver udviklingen en kombination af den stigende akademikerarbejdsløshed og af, at kommunerne er blevet mere attraktive arbejdspladser. »Det lidt kedelige og rutineprægede arbejde er i vidt omfang blevet erstattet af it, og det arbejde, der er tilbage, kræver overblik og viden og en arbejdsmetode, som man typisk tilegner sig gennem den akademiske uddannelse«, siger Erik Fabrin, borgmester i Søllerød. Størst efterspørgsel efter djøf'ere Djøf'ere - jurister og økonomer - er mest efterspurgte, men der er også ansat en del ingeniører i miljø- og teknikafdelingerne. I procent fylder de 7.288 akademikere ikke meget blandt de omkring 450.000 kommunalt ansatte - hvor lærere, pædagoger og sygeplejersker rager godt op. Gamle ansatte Men formanden for Akademikernes Centralorganisation, Sine Sunesen, er overbevist om, at de kommende kommunesammenlægninger øger behovet. »Man går netop efter større enheder over det hele for at få en større professionalisering. Det vil sige, at man også skal have en arbejdskraft, som kan løse komplekse opgaver så effektivt som muligt«, siger Sine Sunesen. Også Erik Fabrin afviser, at nye streger på kommune-landkortet fører til fyringer i forvaltningerne. »En væsentlig begrundelse for strukturreformen er, at vi får 100.000 færre på arbejdsmarkedet og 400.000 ekstra ældre. Det giver sig selv, at der bliver en mangelsituation. Dertil kommer, at gennemsnitsalderen på kommunalt ansatte er ret høj, så jeg tror, det kan løses ved naturlig afgang«, siger Erik Fabrin. Ikke kun store kommuner Det er ikke kun de store kommuner, som har tiltrukket akademikerne. Stigningen er lige stor, hvad enten kommunen har 5.000-10.000 borgere, 10.000- 20.000 eller mere end 60.000. Kun de allermindste kommuner med under 5.000 borgere har ikke oplevet en helt så stor vækst - her er akademikeransættelserne kun vokset med otte procent. »De mindre kommuner vil også gerne løse opgaverne på et højt niveau. Udslaget på de allermindste kommuner skyldes nok mere, at de typisk er ret yderligt liggende landkommuner, og mange akademikere, der måske også har en kone, er nok lidt forsigtige med at søge derhen«, siger Erik Fabrin.