De voksne skal blande sig

Vakler et hold teenagere ned gennem gaden med hver sin Bacardi Breezer i hånden, eller er de i gang med at bøje vejskilte, skal voksne ikke bare vende ryggen til.´ Alt efter situationen er der grund til at spørge, hvad de har gang i, og i ekstreme tilfælde tilkalde politiet. Der bør reageres. Sådan lyder filosofien bag en række forældreinitiativer i Ribe Amt. Fordi det i en undersøgelse blev konstateret, at unge vestjyders spiritusforbrug lå i top sammenlignet med jævnaldrende andre steder - ikke alene i Danmark, men i Europa. Resultatet er, at der på skoler i Esbjerg og omkringliggende kommuner er blevet dannet voksennetværk, der blander sig. Også når det gælder børnenes kammerater. Initiativet hedder Forældre Back-Up og har været model for lignende tiltag andre steder i landet. En af initiativtagerne, rusmiddelkonsulent og tidligere lærer Jesper Schwartz, er klar i mælet, når han pointerer, »at vi alle som forældre skal have at vide, hvad børnene laver«. En af de aktive forældre i netværket, Bettina Majlund Jørgensen fra Grestedbro syd for Esbjerg, formulerer det sådan: »Generelt er vi ikke gode nok til at passe godt nok på hinanden«. Hendes 14-årige datter Puk føler ikke, at hverken hun eller kammeraterne er tynget af bevidstheden om, at de og deres kammerater »overvåges«. »Jeg synes, det er fint nok«, konstaterer hun med et skuldertræk. »Men det er jo heller ikke sådan, at vi blander os i alting, for de unge skal have en vis plads til privatsfæren«, tilføjer Bettina Majlund Jørgensen. Plads til frirum »Det er kun, når vi undrer os over, hvad vi tilfældigvis ser børnene foretage sig ude omkring. For eksempel hvis vi ser nogle af dem rende rundt omkring grillbaren klokken to om natten. Så er vi voksne enige om, at vi ringer til hinanden. Blot for at sige, at vi undrer os. Så kan forældrene til børnene selv vurdere, om det nu også er o.k. med deres børn. Man skal være enige om, at sådanne opringninger ikke skal optages som utidig indblanding«. Bettina Majlund Jørgensen er en af de forældre i Back-Up-gruppen, der tager ud til møder med forældre til skolernes ældste klasser for at sætte skub i debatten om teenagere for at danne nye forældrenetværk. Og Jesper Schwartz udfordrer eleverne med dilemmaspil om adfærd og gruppepres. »Selv om børn i en vis alder nærmest naturbestemt anser forældrenes meninger og forbud for latterlige, har de brug for modspil og regler. Alene for at føle, at forældrene interesserer sig for dem, bekymrer sig og holder af dem«, siger Jesper Schwartz. Behov for voksne Jesper Schwartz peger på, at teenagere også søger opmærksomhed og støtte fra andre voksne - dem, han kalder 'alternative voksne'. »Det være sig fodboldtræneren, spejderlederen, klubmedarbejderen og så videre Eller kammeraternes forældre. Derfor kommer også dine børns kammerater dig ved«, siger han. De unge lytter, uanset hvor umulige deres attituder kan forekomme, mener han. »Voksne er nu engang kraftige meningsdannere. Netop derfor er det vigtigt, at man ikke bare vender ryggen til, hvis man som voksen ser unge optræde på overdrevet«. »Denne indblanding i ordets positive betydning kan oven i købet lette børnene for negativt gruppepres. For eksempel er det lettere for dem ikke at lade sig rive med af kammerater, når der skal drikkes tæt eller laves hærværk, hvis de kan henvise til, at forældrene ikke vil have det«. »Unge kan mangle støtte fra voksne til at sige fra«, mener Jesper Schwartz. Bettina Majlund Jørgensen tilføjer, at forældrenetværk skal være enige om visse regler for, hvordan for eksempel ungdomsfesterne skal forløbe. »Der er som regel delte meninger om, hvad der kan tolereres, og hvad der ikke bør accepteres, men det er afgørende, at forældrene er enige om at deltage i et fælles ansvar«, siger Bettina Majlund Jørgensen. »Og forældre skal ikke stå af, når unge i 16-17-årsalderen lytter mest til vennerne. De har stadig brug for »at spille bold« op ad forældrene og andre voksne med relationer til dem«, tilføjer Jesper Schwartz.